Artikel top billede

Danske forhandlere: Endelig en Windows der kan booste salget

Lanceringen Windows 8 skaber håb om et liv efter iPad. Den mobile integration gør, at forhandlere har store forventninger til Microsofts nye styresystem.

Windows 8 skaber en optimisme i kanalen, som ikke har været der længe. XP-, Vista- og Windows 7-lanceringerne gav ikke de store salgsboom i kanalen, men en lang række af de forhandlere, CRN har talt med, håber, at Windows 8 kan ændre billedet.

Det er især den samtidige lancering af Windows Phone 8 og en lang række tablets, der kører med touch-interface, som trækker forventningerne op.

"Vi får ikke lov til at tjene penge på at sælge iPads. Med Windows 8 får vi pludselig muligheder for at flytte folk. Også fordi Windows giver nogle erhvervsmæssige muligheder, som vi ikke har haft før," siger Kent Petersen, direktør for EDB-Centret i Holstebro.

Netop muligheden for at kunne lave erhvervsløsninger er kernen i forhandlernes positive forventninger. Flere fortæller, at kunderne selv åbner dialogen om Windows 8.

"Vores erhvervskunder mærker jo presset fra medarbejderne for at få tablets. Med Windows 8 kan vi nu lave systemer, der rent faktisk giver mening for virksomhederne," fortæller Lars Jørgensen, som er salgschef hos Kontor Syd.

Hos FLC i Aarhus ser direktør Torben Høiberg også positivt på mulighederne for at lave apps, der kan bruges på Windows Phone og tablets.

"Det er åbenlyst, at kunderne har brug for det. Nu har du en fælles platform, der er sikker. Selvfølgelig skal kunderne kunne tilgå deres forretningsapplikationer. Og det er oplagt, at folk, som render rundt med en bærbar, måske i stedet skal have en tablet eller en smartphone," siger han.

Læs mere:


IDC-analytiker Anders Elbak kan godt forstå optimismen:

"Producenterne synes at være opsat på at komme efter det marked, de har mistet til iPad og iPhone. Samtidig er det lykkedes Microsoft for første gang i mange år at skabe en coolness omkring sine produkter med annonceringen af Surface."

"Microsoft-forhandlerne har manglet en rambuk. Med Windows 8 og de nye produkter får de muligheden for at få en fod i døren, fordi her er noget nyt, der er interesse omkring," siger Anders Elbak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel