Artikel top billede

Forlist KMD-salg led i et strategisk spil

Topchef, bestyrelsesformand og ejere af KMD har i forbindelse med afsporet salgsproces gang i et spil sorteper, vurderer professor.

Læs også: Køber springer fra: Vil ikke købe KMD alligevel

KMD-salgsproces i fare: Risikerer at gå helt i stå

Alt tyder på, at et milliard-salg af en af Danmarks største it-virksomheder, KMD, er gået i vasken.

I hvert fald erfarer medier, at to købere nu er sprunget fra.

Udover prisen nævnes også de skænderier, som der har været med selskabet største kundegruppe, kommunerne, om priserne på de såkaldte monopol-systemer.

Et slagsmål som ledelsesekspert, Anders Drejer fra Aalborg Universitet tidligere har vurderet kunne spille ind på salget af selskabet.

Læs mere om det her.

Hvad foregår der lige nu i spillet mellem topchef, Lars Monrad-Gylling, bestyrelsesformand Vagn Sørensen og ejerne EQT?

"Det er svært at sige noget om udefra, men det er jo en kendt sag, at et spil, som det der foregår omkring KMD, også handler om, at aktørerne skal "se godt ud" i det store mediebillede."

"Og det er lidt svært i den konkrete sag, så jeg vurderer, at man sidder og sender "sorteper" rundt og forsøger at undgå at ende med den selv," forklarer Anders Drejer i dag.

Risiko for rokader

Men formelt er det ejerne der kan udskifte bestyrelsen og bestyrelsen der kan udskifte direktøren?

"Jeps, formelt! Uformelt behøver det jo ikke at være sådan, hvis ejerne er tilfredse med en stærk direktør," understreger han. 

Tror du ligefrem, at det her kan ende i rokader i topledelsen/bestyrelsen? Og hvad skal man mene om så mange artikler i medierne om salget, hvor der reelt ikke er angivet nogle kilder?

"Efterhånden har det her kørt så længe, at risikoen er ved at være der."

"Også fordi de mange artikler uden kilder viser, at situationen er åben for spekulation og fortolkninger - det er et spil Sorteper, hvor en eller anden skal tabe på et tidspunkt," vurderer Anders Drejer.

Du påpeger at at Lars Monrad-Gylling, Vagn Sørensen og ejerne har et spil sorteper, fordi de ikke vil stå tilbage som dem der fik salget til at gå i vasken. Men hvad afspejler det sig konkret: Altså en kapitalfond synes prisen er sat for højt og smutter fra salget. Betyder det så at KMD-topchefen, KMD-bestyrelsen og ejerne skændes om hvorvidt prisen er sat for højt eller hvordan skal det konkret forstås?

"Jamen, det er netop det."

"Dels tror jeg at det er en forsimplet opfattelse, at det her alene handler om en for høj pris. Der stikker mere under et bare prisen. Dels er det med kommunerne og dels er der spørgsmålet om pris for hvad," forklarer Anders Drejer.

Hvem bærer skylden?

"Med andre ord, så tror jeg at de skændes om hvem, der har skylden for at salget gik i vasken og hvorfor."

"At det er så i offentligheden handler om pris, tror jeg er en forsimplet opfattelse drevet af medierne og kapitalfonden," udtaler Anders Drejer.

Politiker: KMD må kigge indad

KMD, der tidligere var ejet af kommunerne, blev i 2008 solgt af KL.

I den sidste tid har der altså været voldsom debat om selskabets priser på dets såkaldte monopol-systemer til kommunerne.

Og næsten alle dage har diverse politikere haft en mening om selskabet.

Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen, kalder det da også "ærgerligt" for både KMD og kommunerne, hvis det forholder sig sådan, at salget heller ikke lykkes i denne omgang.

"Det er afgørende, at der kommer ro omkring KMD, fordi der er tale om en så central aktør for landets kommuner," udtaler Trine Bramsen.

Turbulens om KMD-priser

"Når det er sagt, kan man da ikke undgå at tænke, at den store turbulens omkring KMD's prissættelse og manglende ønske om prisgennemsigtighed overfor kommunerne kan have en betydning for salget," forklarer Trine Bramsen.

Image og tillid er uvurderlige størrelser i branchen, påpeger S-ordføreren.

"Derfor håber jeg også, at KMD vil bruge anledningen til at kigge sig selv i navlen og overveje, om der måske er områder, hvor man kan forbedre sig på disse punkter," slutter Trine Bramsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere