Artikel top billede

It-bommert: Pensionister skal betale ekstra børnebidrag

Udbetaling Danmark har oplevet den første officielle it-fejl. 301 pensionister er blevet opkrævet ekstra børnebidrag.

ATP, der ellers er kommet rosenrødt igennem et af landets største it-projekter i form af lanceringen af Udbetaling Danmark, har ved en fejl opkrævet for meget i børnebidrag fra 301 pensionister.

Det fortæller underdirektør i ATP, Carsten Bodahl der har ansvaret for kundeservice hos Udbetaling Danmark.

Pensionisterne skal efter nogle gamle regler kun betale et såkaldt tillæg for børnebidrag på 141 kroner. Men it-fejlen betyder, at de i denne uge i stedet er blevet opkrævet langt mere, fordi det såkaldte normalbidrag er lagt oven i.

Særkørsel sat forkert op

Fejlen er opstået, fordi den nye organisation, der den 1. oktober overtog ansvaret for håndteringen af en lang række offentlige ydelser, har lavet en manuel fejl ved en særkørsel i forbindelse med udsendelsen af 305.000 opkrævninger af gæld til det offentlige.

"Ved den kørsel var der ikke taget højde for, at det store beløb skulle væk og det kun var de 141 kroner der skulle på opkrævningen," siger, Carsten Bodahl.

Underdirektøren fortæller, at Udbetaling Danmark på baggrund af fejlen har været systemerne efter for at se, om fejlen var opstået i systemet.

"Men data er rigtige. De er som de skal være efter overførslen," siger han.

Menneskelig fejl

Derfor er der altså tale om en enkeltstående menneskelig fejl, hvor der skulle have været et par ekstra koder eller et ekstra program med, fortæller Carsten Bodahl.

"Når vi kører den første ordinære kørsel den 22. oktober, der ligger det her inde i programmet. Ved en normal kørsel ville de her beløb aldrig komme med," siger han.

Ifølge Carsten Bodahl har nogle af de berørte borger selv gjort Udbetaling Danmark opmærksom på fejlen. Her opfordrer man resten af de 301 personer, der også har modtaget et forkert girokort, til selv at rette beløbet på girokortet til 141 kroner inden de indbetaler det.

"Og så er det rettet til næste gang. Vi beklager det meget," siger Carsten Bodahl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere