Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er kundernes ærlige mening om Oracle

Det er langtfra kun pæne ord, som Oracles OpenWorld-deltagere har at sige om Oracle. Læs her, hvad kunder og partnere i virkeligheden mener om it-selskabet.

San Fransisco: "Dyr", "professionel", "gigantisk".

Sådan lyder tre ord, der går igen i en voxpop, som Computerworld har udført blandt 30 høje og lave deltagere med og uden hæle på Oracles egen OpenWorld-konference i og ude foran San Francisco-konferencecentret Moscone.

Den dyre database

Med lovning om anonymitet har Computerworld spurgt, hvordan den enkelte konference-deltager vil beskrive Oracle med ét ord.

Udvalgte uddybninger lyder således.

"Vi mister en masse funktionalitet, fordi Oracle er for dyr. Derfor kigger vi nu efter alternative løsninger, Jeg ved, at en masse i vores branche (bankbranchen, red.) overvejer det samme," forklarer en 50-årig database-manager fra Schweiz.

En 57-årig amerikansk database-administrator opsummerer sit syn på Oracle på følgende måde:

Jeg elsker Oracles produkter, men jeg hader selskabets licenser."

Stor og professionel

Flere adspurgte udtrykker beundring over Oracles evner til at opkøbe selskaber og integrere de nyindkøbte virksomheders teknologier i sin brede portefølje af software- og hardwareløsninger.

"Gode strategiske indkøb kendetegner Oracle i de sidste mange år. Selskabet har virkelig øje for, hvor der skal handles," siger en hollandsk udvikler på 27 til Computerworlds udsendte.

Andre er ligeså rosende i beskrivelsen af Oracle.

"Oracle er meget opmærksom på ens problemer, og agerer meget professionelt i løsningen af problemerne. Selskabet leverer simpelthen varen," lyder skudsmålet fra en 48-årig it-arkitekt fra Storbritannien.

Størrelse og gørelse

De mest gentagede ord i mini-undersøgelsen er midlertidigt "kæmpestor", "enorm" og "gigantisk".

Men størrelsen alene betyder ikke alt. Heller ikke i it-verdenen.

Han var en lille tissemyre i en stor tue

I hvert fald ikke, når man spørger en 57-årig amerikaner, der har arbejdet for Oracle i flere år, men nu sidder som systemingeniør i en mellemstor amerikansk finansvirksomhed.

"Selskabet er næsten over the top med sine mange opkøb, der har betydet vanvittigt mange nye mennesker i firmaet, så man næsten følte sig som en lille myre i en stor myretue til sidst," siger han.

En applikations-manager fra Estland er også bekymret for, om Oracle er ved at blive så stor, at det går ud over produkterne.

"Jeg er bekymret for, at de mange opkøb betyder, at nogle teknologier som Java og MySQL bliver ignoreret i mængden af opkøb," fortæller den 37-årige estiske applikations-manager.

IDC: Forventelige svar
Analytiker Anders Elbak fra it-analysehuset IDC er ikke overrasket over svarene i voxpoppen.

"Oracle opfattes generelt som dyrt, men det hænger delvis sammen med at de udfordringer, som mange har med licenser og antallet af deres kerner," forklarer han og fortsætter:

"Jeg hører dog også meget godt, hvilket passer godt med 'professionel'," siger IDC-analytikeren.

Han peger samtidig på, at med hensyn til størrelsen, så kan det ofte opfattes negativt, da nogle produkter kan drukne i portefølje-vrimlen, så en kunde simpelthen mister overblikket. Derudover kan kunden selv føle sig overset, eller have fornemmelsen af, at man bliver overset.

"Den udfordring har de fleste store it-leverandører," lyder det fra IDC-analytiker Anders Elbak.

Du kan læse Oracles svar på kritikken her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer