Læs også:
Efter hård kritik: Kæmpe it-udbud skal gå om
Hos landets it-brancheforeninger er man ikke ligefrem glade for den nye annullering af SKI-udbuddet 02.18, hvor en stribe it-firmaer ellers var blevet prækvalificerede.
"It-branchen føler sig gjort til grin," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.
It-virksomhederne, der har brugt masser af krudt på det her, skal nu starte forfra på processen, forklarer han.
Dertil kommer, at der ifølge direktøren, vil opstå forsinkelser og yderligere huller på de pågældende leveringsområder til det offentlige.
Han ærgrer sig derfor over, at SKI ryster på hånden. For faktisk har det hele tiden været planen, at mange leverandører skulle sorteres fra.
"Vi har været med undervejs, og planen var, at færre leverandører skulle med. Men så brokker nogen sig lidt, og så ryster SKI på hånden," siger Tom Togsverd.
"Det er dybt kritisabelt. SKI spilder folks tid," siger Tom Togsverd.
Brandærgerligt
Hos IT-Branchen påpeger man dog, at SKI "viser lydhørhed og bruger dialogen til reelt at evaluere både proces og resultat."
"SKI har vurderet, at kritikken var berettiget, og har på den baggrund truffet beslutning om, at lade prækvalificeringen gå om," udtaler Mette Lundberg, direktør for Politik og Kommunikation i IT-Branchen, i en skriftlig kommentar.
"Det er altid brandærgerligt, når en afsluttet runde skal gå om. Især for de af vores leverandører, der er blevet prækvalificerede, mens andre naturligvis vil være glade for en ny og justeret proces."
"Men SKI har altså vurderet, at der er grundlag for et større konkurrencefelt," lyder det fra hende.
Nu handler det i stedet om at få et godt resultat ud af det med så få transaktionsomkostninger og forsinkelser som muligt, forklarer hun.
Læs også: