Læs også:
Big data: Her er forklaringen på tidens store it-trend
"The Human Face of Big Data" er et verdens-omspændende projekt, der vil kortlægge og sætte et menneskeligt ansigt på fænomenet big data.
Dataindsamlingen foregår blandt andet via en app til smartphone, som kan downloades fra i dag.
Resultaterne af projektet vil kunne ses i en illustreret bog, der udkommer 20. november og senere i en dokumentarfilm, der kommer i 2013.
Sæler med antenner kortlægger verdenshavene, satellitter bruges til at finde myggesværme, et sms-system, der skal forhindre salg af forfalskede lægemidler i Ghana, smartphones, der kan forudsige en kommende depression, kreditkort, der kan forudsige, om du er på vej til at blive skilt, piller, der transmitterer information direkte fra din krop til lægen.
Det er den disse historier, der viser anvendelsesmulighederne af big data, som vil blive fortalt i "The Human Face of Big Data".
Fotograf bag projekt
Projektet er et globalt crowdsourcing-projekt startet af fotografen Rick Smolan fra Against All Odds Productions. It-virksomheden EMC er en af de store sponsorer.
Projektet går ud på at visualisere big data, som er data i realtid indsamlet via satellitter, milliarder af sensorer, RFID-tags, GPS-kameraer og smartphones i hele verden.
Det skal gøre det muligt for menneskeheden at føle, måle, forstå og påvirke dele af vores liv på måder, som vores forfædre aldrig havde kunnet forestillet sig, skriver projektmagerne i en pressemeddelse.
"Det er mit mål med Human Face of Big Data-projektet at igangsætte en global debat om big data. Både big datas potentiale, men også om big datas faldgrubber, hvis vi ikke tænker os om og indsamler og anvender big data med respekt", udtaler Rick Smolan.
Han kalder big data en ekstraordinær vidensrevolution, der skyller ind over erhvervsliv, den akademiske verden, verdens myndigheder, sundhedsvæsen og folks hverdag.
Muligheder og risici
"Som med alle nye værktøjer indebærer big data også en risiko for utilsigtede konsekvenser. Men hvis vi er forsigtige og kloge, så vil de nye big data-teknologier inden for den nærmeste fremtid få lige så store konsekvenser for menneskeheden som både sprog og kunst", siger Rick Smolan.
Human Face of Big Data-projekt skydes i gang i dag med en otte-dages "Measure Our World"-begivenhed, der inviterer folk over hele verden til at dele og sammenligne deres liv i realtid via projektets smartphone app.
"Big Data startede i it-laboratorier med en håndfuld eliteforskere. I den nærmeste fremtid vil alle vågne op til det potentiale, big data har og den effekt, big data vil have på den måde, vi alle lever, arbejder og leger på", siger Jeremy Burton, executive vice president i EMC.
Der er mere information om Human Face of Big Data-projektet her.