Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Derfor kan du godt glemme alt om cloud, mobil og realtime

Klumme: Der er gode grunde til, at du godt kan glemme alt om cloud, mobil og realtime. Og inden længe også mange flere ting.

Jeg har hørt, at der sker tre ting, når man bliver ældre:

1. Man kan ikke huske noget.

2. Man kan ikke høre noget.

3. Man kan ikke huske noget.

Måske er det på grund af alderen, og måske er det bare erfaring, der gør, at vi med tiden glemmer hypen og nøjes med det, det i virkeligheden handler om:

Service orienteret arkitektur er blevet til arkitektur. IP telefoni er blevet til telefoni. Og nu er cloud computing lige ved at blive til 'ccomputing'.

Men hverken arkitektur, telefoni eller computing er helt det samme, som før hypen passerede.

Det var jo faktisk bare tåge

Dengang det hele begyndte, dengang da cloud stadig var nyt og spændende, sammenlignede jeg i disse spalter det med tåge:

Ingen vidste, hvad det var, der var temmelig begrænset sigtbarhed, og der var en masse, der satte skibe i søen, som tudede 'cloud' mod alle verdens hjørner.

Nu er tågen så småt lettet, og tilbage står - 'computing'.

Det har jo vist sig 'bare' at være delte, virtualiserede, fuldautomatiske it-miljøer ledsaget af nogle mere forbrugsafhængige afregningsmodeller.

Det har givet plads til en masse nye små konkurrenter til især de etablerede softwareleverandører, men frem for alt har det skubbet til de gængse produktions- og leverancemodeller på markedet.

Vi skal lære af de nye commodity service-leverandører og producere fuldautomatisk og low touch - og samtidig levere høj kundenær kvalitet, i øjenhøjde med brugerne.

Kunsten bliver at balancere de to strømninger og både kunne levere standardiseret og fuldt skræddersyet på én og samme tid. Ikke nogen helt nem opgave.

Men cloud? Det kan du godt glemme, ligesom du (forhåbentlig) har glemt 'serviceorienteret' og 'IP'.

Først da er du for alvor fremme på beatet, nede med det nye...

Det er nemlig først, når vi er holdt op med at tale om det, at det for alvor får bidt sig fast.

Her er det næste vigtige, som du også skal glemme

Hvad er så det næste, du skal glemme?

Personligt er jeg allerede nu gået i gang med at glemme alt om mobil, for hvem kan i ramme alvor finde på at købe en telefon, applikation eller wikipedia, der ikke kan tages med i lommen?

Eller lægge en teknologistrategi, der ikke omfatter mobil?

Og mobil opfylder uden tvivl også kriteriet om gemmeværdi: Når mobil forsvinder, er løsningerne forandret for altid.

Derefter kommer turen til 'realtime'.

Hele analysemarkedet skifter tone, fra reaktiv rapportering til proaktiv automatisering:

Data skal bruges i sekundet, de opstår til at øge salget, køre den rigtige vej uden om trafikken og til at optimere produktionen.

Vil kræve store opgraderinger

Om ikke særligt mange måneder er det utænkeligt, at en analyse ikke er baseret på realtimedata, og det kommer til at betyde store opgraderinger af regnekraften i de systemer, vi bruger til at samle, organisere og analysere på alle typer data.

Helt centralt, så jeg gør alt, hvad jeg kan, for at glemme det igen.

Jeg er så småt også begyndt at øve mig på at glemme NFC, trådløs strøm, 3D-print og kvantemekanik.

Det bliver ikke nemt, for vi kommer til at høre rigtig meget om det i de næste par år, men jeg satser på, at alderen vil hjælpe mig med den svære opgave.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere