Artikel top billede

CSC praler med danske kunder for globale investorer

It-giganten CSC fremhæver flere offentlige og private virksomheder fra Danmark som særligt vigtige kunder på globalt plan.

Læs også:

Topchef: Sådan skal CSC Danmark komme på sporet igen

Hvad har U.S. Department of Homeland Security og Politiet til fælles med Region Nordjylland, Coca-Cola og Toyota?

Det er brands, som it-giganten CSC's topledelse tilsyneladende er særlig glad for at have som kunder i butikken.

I hvert fald er de danske offentlige myndigheders logoer, sammen med flere private firmaer fra Danmark, fremhævet på den liste over kunder, som CSC fremviste overfor aktionærerne på investordagen i sidste uge.

Her fremlagde topchef Mike Lawrie, der har siddet fem måneder i chefstolen, en omfattende omstruktureringsplan for firmaet, som skal hæve udbyttet af investorernes aktier fra under fire kroner til mere end 30 kroner per styk på tre til fem år. 

Topchefen fortalte, at firmaet har mere end 2.500 kunder og er repræsenteret i mere end 70 lande verden rundt.

Antallet af medarbejdere er næsten 100.000, og 25 procent af overskuddet kommer fra Europa, hvor 23 procent af medarbejderne er ansat.

Danske logoer på listen

"I kan se bredden af de markeder, vi opererer i. Finans, sundhed, forskellig produktion og vores offenlige sektor. Rigtig fantastiske kunder på global plan. Disse nøglesamarbejder, vi har, er et virkelig vigtigt aktiv for firmaet," sagde han.

På topchefens Powerpoint-præsentation var Region Nordjylland og Københavns Kommune sammen med en række andre internationale kunder fremhævet i kategorien sundheds-it.

Inden for den finansielle kundegruppe havde den amerikanske topchef for CSC også valgt en dansk virksomhed som repræsentant for kundeporteføljen, hvor forsikringsselskabet Trygs logo tonede frem sammen med en række andre internationale finansielle virksomheder.

Også det Bjerringbro-baserede Grundfos var på listen over vigtige kunder hos CSC, som optrådte i produktions-kategorien på it-leverandørens liste.

Store skænderier

Imidlertid er det de offentlige kunder som fylder allermest hos CSC i Danmark, hvor en lang række myndigheder har vitale systemer hos it-giganten, der længe har haft kæmpe digitaliseringsprojekter for staten.  

Noget, der jævnligt er anledning til disputer mellem parterne, hvor især Skat og Politiet har været mest omtalt i den senere tid. 

For blot et års tid siden røg Skat og CSC læsterligt i totterne på hinanden over det forsinkede og fordyrede it-projekt, Debitormotor, som kulminerede, da Skat anklagede CSC for bevidst at føre myndigheden bag lyset i forhold til projektets reelle status.

En sag der tilsyneladende var så alvorlig, at CSC's globale topledelse fik lagt den frem for sig på chefbordet.

Kort efter stoppede den danske topchef Carsten Lind hos CSC, og blev afløst af John Walsh.   

Fremhæver Skat og Politiet 

Kontroversen med Skat har tilsyneladende ikke fået konsekvenser for forholdet mellem parterne. 

Skats logo optræder i al fald på den liste over særligt fremhævede kunder, som den amerikandske topchef fremviste for aktionærerne.

Som nævnt sammen med Politiet, som i februar skrottede det skandaleramte Polsag, som endte med at koste skatteyderne 535 millioner kroner og CSC en kompensation på 40 millioner kroner.

Læs også:

Topchef: Sådan skal CSC Danmark komme på sporet igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer