Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Så meget fiber har TDC rullet ud i Danmark

Fiber er grundstenen i vores netværk, lyder det fra TDC, der i denne uge runder skarpt hjørne i fibernedgravningen.

Læs også:
Sådan er det gået TDC's køb af Dongs fibernet

TDC: Derfor er kobbernettet ikke på vej til at uddø

Selv om TDC jævnligt bliver beskyldt for at sylte fiberudrulningen i blandt andet hovedstadsområdet, går det ifølge TDC selv solidt fremad med at grave fiber tættere og tættere på de danske hjem.

I denne uge runder selskabet 40.000 km nedgravet fiberkabel i den danske muld, og det vækker glæde hos telemastodonten.

"Fibernettet er grundstenen i TDC's netværk. Over halvdelen af samtlige danske husstande har i dag teknologisk mulighed for at trække en internetforbindelse på over 50 Mbit/s. Det ville ikke være muligt uden TDC's fibernet," udtaler Jess Ibsen, TDC's koncernteknologidirektør i en pressemeddelelse.

TDC-fiber i 100.000 hjem

På trods af at TDC graver fiber tættere og tættere på de danske hjem, er der stadig et stykke vej til at nå målet i TDC's netstrategi for 2020.

Om otte års tid er det planen at have rullet fiber forbi 500.000 af de cirka 2,5 millioner danske hjem.

I dag har TDC's fiber nået godt 100.000 danske hjem.

Så for langt de fleste danske husstande er det stadig kobber, der udgør den sidste internetforbindelse til hjemmet, og der er da også stadig fuld opbakning til kobberet fra TDC.

"TDC graver hele tiden mere fiber længere og længere ud i landet. Samtidig er TDC med i internationale forsøg, hvor vi allerede har rundet 250 Mbit/s på kobberkabler. Kombinationen af, at TDC graver fiber ned tættere på kunden og nye teknologier på kobber, betyder, at TDC allerede i 2015 runder muligheden for 100 Mbit/s til over 60 pct. af alle danske husstande," udtaler Jess Ibsen.

Læs også: 
Sådan er det gået TDC's køb af Dongs fibernet

TDC: Derfor er kobbernettet ikke på vej til at uddø




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere