Der er lidt uenighed om, hvornår man skal fejre harddiskens jubilæum. I september 1956 kom den første computer med harddisk fra International Business Machines Corporation - bedre kendt som IBM - men udviklingen startede i september 1952, da selskabet åbnede et forskningscenter i San Jose i Silicon Valley.
Hvis man tager denne dato som udgangspunkt, fylder harddisken 60 år i denne måned. Det har fået Wall Street Journal til at kaste blikket tilbage. I 1952 startede arbejdet på den Model 305 Ramac computer, der betegnes som verdens første supercomputer.
Den havde også den første harddisk - men det var et monster, der bestod af 50 plader med en diameter på 60 centimeter. Hele maskinen vejede et ton og var på størrelse med to store køleskabe.
Ramac blev altså først færdig i 1956, og den kostede omkring en million kroner.
Forskerne i Silicon Valley havde fået besked på at videreudvikle den eksisterende computer-hukommelse - men de valgte i stedet at opfinde noget helt nyt.
De satsede på roterende skiver, hvor man kunne øge omdrejnings-hastigheden for at gøre det hurtigere at få fat i data, og de brugte den samme maling med metal-oxid til diskens overflade, som også blev brugt på Golden Gate broen.
En af forskernes koner havde doneret sine nylonstrømper, hvor malingen blev sprøjtet igennem for at få en jævn fordeling på diskens overflade.
I den første test rev disken sig løs og fløj rundt i laboratoriet som en frisbee. Men det fungerede til sidst, og den færdige harddisk var i stand til at lagre det samme som 64.000 hulkort. Små 5 megabyte.
Først senere kom den første integrede mikroprocessor, og teknologien har udviklet sig med raketfart lige siden.
Den magnetiske harddisk lever og udvikler sig stadig 60 år senere. Så sent som i sidste uge har vi fået en ny harddisk-revolution. Denne gang er det Western Digital, der har fundet på at pumpe helium ind i lufttætte harddiske.
Det skal reducere luftmodstanden og dermed øge hastigheden og kapaciteten, samtidig med at energiforbrug og varmeudvikling falder.