Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Staten betaler milliarder til it-folk: Men ved ikke til hvad

Staten bruger årligt 1,9 milliarder kroner på it-konsulenter, oplyser finansministeren. Men det tal skal tages med et stort gran salt.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har i Folketinget afgivet et svar, hvor han oplyser, at beløbet anvendt til it-konsulenter i staten er steget fra 1,4 milliarder kroner til 1,9 milliarder kroner.

Samtidig har der kørt en debat om, hvorvidt staten egentlig bruger alt for mange penge på netop konsulenter.

Ministerens svar fortæller dog intet om, hvilke ministerier eller statslige myndigheder, der bruger flest it-konsulenter eller hvor stigningen er størst.

Og de oplysninger holder Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen da også tæt til kroppen.

I hvert fald har Computerworld ikke kunne få aktindsigt i tallene.

Helt andre ydelser

Imidlertid afslører afgørelsen om aktindsigt, at tallene fra finansministeren kan indeholde beløb fra helt andre ydelser.

For it-konsulentkategorien kan være smurt ind i andre områder, da det fremgår af Computerworlds svar på aktindsigt, at "...såfremt der ikke er andre kategorier, der umiddelbart beskriver købet bedre.""

"Således omfatter konsulentydelser for eksempel også installering af it samt tolkning, som ikke i almindelighed betragtes som konsulentydelser, og som for nogle institutioner udgør betydelige poster."

"Kategorierne kan endvidere omfatte interne statslige salg af ydelser," lyder det i svaret fra Moderniseringsstyrelsen.

Indeholder også skøn

For at mudre billedet af de anvendte kategorier endnu mere, så baserer tallet sig delvist på skøn - og altså ikke reelt forbrug af it-konsulenter.

"Ligeledes overlades et vist element af skøn til institutionerne i forbindelse med registreringen, og således bliver eksempelvis oprensning af vandløb samt laboratorieprøver ofte registreret som konsulentydelser," skriver styrelsen i sin afgørelse.

Computerworld ville ellers gerne dykke have dykket ned i den opsigtsvækkende stigning i brugen af it-konsulenter, som finansminister altså oplyste om i folketinget.

Blandt andet ville Computerworld som nævnt gerne have oplyst, hvor mange penge hvert ministerium har anvendt på it-konsulenter og hvilke ydelser, der mere konkret har været tale om.

Men det er altså blevet afvist grundet ringe validitet af tallene. Nu ligger klagesagen hos Folketingets Ombudsmand.

Imidlertid ser ministerens embedsmænd ikke noget mærkeligt i, at ministeren kan offentliggøre tal på summeret niveau, men fastholder altså, at de samme tal ikke må offentliggøres på ministerniveau.

Læs styrelsens svar på næste side.

Styrelse: Ikke eksakte regnskabsdata

Computerworld har i første omgang bedt finansminister Bjarne Corydon (S) om en kommentar til tallene.

Men kommunikationschef Søren Gregersen hos Finansministeriet henviser til Moderniseringsstyrelsen.

I stedet for et telefoninterview, som der er blevet bedt om gentagne gange, har Computerworld modtaget nedenstående skriftlige svar:

Moderniseringsstyrelsen, kontorchef Mikkel Plannthin, har denne kommentar til din henvendelse:

"I forbindelse med finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 3731 af 17. juli 2012 stillet af Dennis Flydtkjær (DF) redegjorde finansministeren blandt andet for det samlede, af ministerierne indrapporterede indkøb af it-konsulenter.

Finansministeren redegjorde ligeledes for, at formålet med denne indkøbsrapportering ikke er at tilvejebringe eksakte regnskabsmæssige data for eksempelvis indkøbet af it-konsulenter, men at bidrage til et overordnet datagrundlag for indgåelse af eventuelle fællesstatslige indkøbsaftaler.

Der er tale om allerede kendte forhold, som blandt andet er behandlet i Statsrevisorernes beretning nr. 15/2009 om statens anvendelse af private konsulenter, som også finansministeren henviser til.

Computerworld synes at antyde, at der er en diskrepans mellem finansministerens svar og Moderniseringsstyrelsens afgørelse i en konkret aktindsigtssag. Dette er ikke tilfældet."

Konsulent-analyse tåler ikke dagens lys
Computerworld har også søgt aktindsigt i en analyse fra 2010, som finansminister Bjarne Corydon (S) også henviser til i samme svar til Folketinget.

Men det blev i første omgang helt afvist. Men efter en klage blev afsendt til Finansministeriet, valgte Digitaliseringsstyrelsen at revurdere afgørelsen.

Derefter fik Computerworld udleveret analysen, men med lange passager og væsentlige udeladelse.

Derfor er den afgørelse påklaget videre i systemet.

Det samme er i øvrigt Moderniseringsstyrelsens afslag på at give aktindsigt i tal om it-konsulenter på et mere decentralt niveau.




IT-JOB

Normann Copenhagen ApS

Product Data Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere