Det bedste og det værste ved iPhone 5

Apple lancerede i går den længe ventede iPhone, og det førte til både jubel og buh-råb. Vi ser på det bedste og det værste ved den nye æble-telefon.

Det bedste ved iPhone 5

Det var ventet med spænding, da Apple i går aftes dansk tid lancerede sin iPhone 5 i San Francisco i USA.

Mange detaljer var sluppet ud før eventen, og derfor lykkedes det ikke Apple at overraske med sin nye telefon, der efterfølger den lidt skuffende iPhone 4S.

Men hvad er godt, og hvad er skidt ved mobilen? Vi giver dig her overblikket:

Det bedste: 

1. Tynd og lav vægt:
Apple har snittet sin nye iPhone tyndere end forgængeren, og den er nu nede på en tykkelse på 7,6 millimeter.

Samtidig er vægten i den helt lave ende med 112 gram. Det er markant under Android-topmodellerne, der typisk ligger omkring 130 gram, men de fleste har også væsentligt større skærme end Apples nye model.

2. Skærm i 16:9-format:
Endelig! Apple har alt for længe på sine mobile produkter holdt fast i det støvede 4:3-format, som du kender fra gamle billedrørsfjernsyn.

Heldigvis er iPhone 5 udstyret med en 16:9-tommer skærm, og du slipper derfor for sorte bjælker, når der skal afspilles film på telefonen. Er der grund til at nævne, at Android-konkurrenterne har kørt 16:9-længe...

3. Hastighedsforbedring:
Ifølge Apple er den nye iPhone op mod to gange hurtigere end version 4S, og det er et stort plus.

Dermed er mobilen godt forberedt til den mobile fremtid, der i stigende grad byder på avancerede mobile 3D-spil og massevis af HD-videostream.

4. Mindre glas, mere aluminium:
Apple har droppet glasbagsiden, som vi kender fra iPhone 4 og 4S.

Dermed er der udsigt til færre tårevædede og dyre besøg hos den lokale iPhone-doktor for at få repareret telefonen, efter at den har været en tur i gulvet.

5. Skærmopløsning:
iPhone 5 er udstyret med en højere skærmopløsning end sin forgænger. Det er med 1136 gange 640 pixel stadig ikke HD, men det er måske heller ikke nødvendigt på en fire tommer skærm.

PPI'en (pixels per inch) er 326, og det er i den høje ende. Samtidig lover Apple, at der er skruet op for farvemætningen.

Det er også på tide, da skærmen på den tidligere iPhone 4S så noget trist og grå ud sammenlignet med Android-topmodellerne i vores seneste stortest.

Det værste ved iPhone 5

1. Problemer med 4G: Åh nej, ikke igen. Apple meldte ud, at iPhone 5 virker med 4G, men det er ikke sikkert, at det kommer til at fungere herhjemme. I hvert fald ikke på TDC's netværk.

Derfor kan vi igen stå en situation ligesom med den nye iPad, der reklamerer med at være et 4G-produkt, men som ikke kan udnytte de hurtige hastigheder, som den nye teknologi tilbyder.

2. Nyt stik: Har du en dyr musikdockingstation til din iPhone stående i stuen, bliver du formentlig skuffet over den nye æble-mobil.

Apple har nemlig ændret stikket på iPhone 5, så det ikke er kompatibelt med de tusindvis af tilbehørsprodukter, der er produceret til de tidligere telefoner fra Apple.

Bevares, du kan købe en grim adapter, men det er ikke ligefrem nogen elegant løsning.

Desuden kan det eksempelvis være bøvlet at få den aflange telefon inklusive adapter til at balancere i eksempelvis en dockingstation.

3. Foto-del:
Apple har desværre ikke været særlig opfindsom på dette område, og nyskabelserne i iPhone 5 lød på en panoramafunktion og muligheden for at tage fotos, mens der optages video.

Android fra version 4.0 har længe haft panoramafunktion, og foto i videooptagelser fungerer allerede på HTC One X. Derfor er det lidt skuffende, at Apple ikke havde noget nyt at byde på.

4. Nyt simkort: Der er åbenbart noget ved krympede simkort, som Apple elsker. I hvert fald er iPhone 5 kun modtagelig for de nye nano-simkort, og du skal derfor have et nyt fra dit teleselskab. Selv om det er muligt at klippe dit gamle simkort om til en nano-udgave, er det ikke sikkert, at det vil virke. Det skyldes, at de nye nano-simkort er tyndere end de nuværende micro-sim. 

Og ja, så er det en god idé at have en simkort-adapter i baghånden, hvis telefonen en dag skulle strejke. For dit nano-simkort vil ikke virke i nogen andre mobiler i øjeblikket.

5. Manglende innovation: Måske burde iPhone 5 i virkeligheden blot hedde iPhone 4S XL.

Telefonen er ganske enkelt en forholdsvis beskeden opgradering, og der mangler noget virkelig wow og overraskende, som Apple tidligere har været kendt for.

Det er, som om iPhone på en række punkter blot har indhentet nogle af Android-rivalerne, men ikke overhalet dem. Samtidig er det skræmmende, at Nokia 920 pludselig er klassens frække dreng med trådløs opladning af strøm, betjening af skærm med handsker og et yderst lysstærkt objektiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere