Artikel top billede

Facebook udvikler sin egen søgemaskine

I det første interview efter Facebook-børsnoteringen indrømmer Mark Zuckerberg "store fejl" og snakker om en kommende søgemaskine.

Efter børsnoteringen den 18. maj har Facebook-chef Mark Zuckerberg holdt lav profil, men han talte tirsdag under Techcrunch Disrupt konferencen i San Francisco. Selskabets aktiekurs er styrtdykket i de sidste måneder, og Zuckerberg indrømmede, at der er begået "store fejl". En af dem var at fokusere på HTML5 i stedet for at udvikle native-apps til de forskellige mobile platforme.

Zuckerberg talte ligefrem om "to tabte år". Men Facebook har lært lektien, og man er godt tilfreds med den nye iOS-applikation, sagde Zuckerberg, der også fortalte, at der kommer en ny Android-app. Han understregede, at Facebook vil tjene penge på de mobile platforme, men afviste samtidig rygter om, at det sociale netværk kommer med en smartphone.

Til gengæld kunne han bekræfte, at Facebook udvikler sin egen søgemaskine. Allerede i dag er der "milliarder af søgeforespørgsler om dagen, og vi anstrenger os ikke engang," som Zuckerberg formulerede det.

Han mener, at Facebook står i en helt unik position til at svare på brugernes spørgsmål - som f.eks. hvor man finder den nærmeste sushi-restaurant.

Zuckerberg er ikke i tvivl om, at søgemaskinen bliver realitet.

"På et eller andet tidspunkt vil vi gøre det. Et hold arbejder på det," sagde han.

Måske er Zuckerberg misundelig på Google, der tjener mange flere penge end Facebook på sin søgemaskine og de tilhørende annoncer.

Dansker skal bygge søgemaskinen

I foråret kom det frem, at manden bag Google Maps og det hedengangne Google Wave - danske Lars Rasmussen - står i spidsen for et hold med to dusin udviklere, der skal gøre det lettere for brugerne at finde indhold på Facebook. Det kan være det samme hold, som Zuckerberg nævnte tirsdag.

Søgefunktionen på det sociale netværk har altid været rimelig begrænset. Man kan søge efter andre medlemmer og venner, begivenheder og grupper. Der er også en integration med Microsofts søgemaskine Bing.

Lars Rasmussen kom til Google i 2004, men skiftede til Facebook i 2010. Ifølge Business Week var det Mark Zuckerberg personligt, der overbeviste ham om at skifte job.

Hans bror Jens - som også var med til at skabe Google Maps og Wave - arbejder stadig for Google.

Facebook sidder allerede på et gigantisk databjerg med statusopdateringer, billeder og andet materiale fra brugerne, og målet er at hjælpe brugerne med at finde rundt i dette virvar af informationer.

Et billede af Mark Zuckerbergs skrivebord fra februar viste en underlig aflang søgeboks på hans Facebook-skærmbillede. Det kunne være en prototype på den nye søgning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel