Artikel top billede

Sådan bliver du (alt for) nemt fuppet af mobil-svindlere

Digitale svindlere har især kig på et bestemt område, hvor du nemt lader dig snyde.

Computerworld News Service: I takt med at forretningsmodellen for malware til mobile enheder har udviklet sig, har mange datakriminelle tilsyneladende valgt at fokusere på apps, der i det skjulte tager store summer for sms-tjenester, viser en ny undersøgelse.

Datakriminalitet i forbindelse med malware til mobile enheder er en forholdsvis ung branche, så forretningsmodellerne er stadig under udvikling.

'I sin årlige rapport State of Mobile Security viser Lookout dog, at sms-svindel, der handler om at lokke penge fra folk ved hjælp af indholdstakserede tjenester med høje takster, der ikke oplyses om, er steget støt siden juli 2011.

Den største trussel

Denne nye tendens i svindelbranchen blev i første kvartal i år den største trussel mod mobiltelefoner på verdensplan, og udgjorde ved afslutningen af første halvår 62 procent af alle applikations-baserede trusler.

Før sms-svindel var spyware den største sikkerhedstrussel mod mobiltelefoner.

Siden opdagelsen i 2004 af den første virus målrettet mobiltelefoner, har de kriminelle eksperimenteret med en vifte af forskellige forretningsmodeller.

"Når vi ser tilbage på de sidste 12 måneder, er der virkelig, virkelig mange tegn på, at visse malware-udviklere nu har fundet en forretningsmodel, der fungerer for dem," forklarer Derek Halliday, der er sikkerhedsanalytiker hos Lookout. "Disse tegn inkluderer en overflod af en bestemt type malware-familie, som vi kalder takst-svindel."

Især populær mod øst

Denne forretningsmodel er blevet populær især i Østeuropa og Rusland, hvor forbrugerbeskyttelsen i forhold til sådanne indholdstakserede tjenester er svag og der ikke føres særligt grundigt tilsyn med de mobile app-butikker.

Disse områder sammen med Ukraine og Kina er da også, hvor størstedelen af nye malware-infektioner forekommer, viser Lookouts rapport.

I USA er den største trussel derimod, at folk klikker på skadelige link på mobile websites eller skadelige link sendt via sms. De datakriminelle forsøger typisk med disse typer af angreb at få folk til at opgive personlige oplysninger, der derefter kan udnyttes til identitetstyveri.

Ud fra data baseret på firmaets egne kunders aktivitet lyder prognosen fra Lookout, at fire ud af 10 mobilbrugere i USA i år vil klikke på et usikkert link.

Sådan bliver du fuppet med sms

I en anden rapport (pdf) om internettets sikkerhedstrusler påpeger Symantec, at flere end tre ud af 10 mobilbrugere modtager en sms fra en fremmed med en anmodning om at klikke på et indlejret link eller ringe op til et ukendt nummer.

Symantec konkluderede desuden i 2011, at to tredjedele af alle voksne i de 24 lande i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien og Mellemøsten, som sikkerhedsleverandøren indhenter data fra, bruger mobile enheder til at få adgang til internettet. Samtidig fordobledes antallet af sårbarheder i mobile enheder fra 2010 til 2011.

Android langt mere udsat

Generelt gælder det, at brugere af smartphones med Android er langt mere udsat for angreb end brugere af Apples iPhone. Grunden til det er, at Apple gennemgår alle apps, før de gøres tilgængelige på selskabets App Store, som er den eneste legitime kilde til software til iPhone.

Brugerne af mobile enheder er i store træk ikke opmærksomme på den stigende sikkerhedstrussel. To ud af tre brugere anvender ingen former for sikkerhedssoftware på deres mobile enheder og 44 procent er slet ikke klar over, at den slags findes, beskriver Symantec.

Den globale datakriminalitet heriblandt mod mobile enheder og personlige computere kostede ifølge Symantec sidste år forbrugerne over 640 milliarder kroner fordelt på 556 millioner ofre.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren