Artikel top billede

Disse firmaer styrer markedet for unified communications

Fire helt afgørende trends viser sig på markedet for unified communications. Få overblikket over tendenserne og leverandørernes styrker og svagheder.

Læs også:

Her er dommen over Microsofts nye Lync 2010

Unified communications: Sådan fungerer det

Derfor kan du ikke undgå unified communications

Kommunikation er kommet for at blive.

Da unified communications grundlæggende handler om at integrere og forbedre de forskellige kommunikationskanaler, har konceptet derfor efterhånden også fundet vej til store dele af erhvervslivet.

Ved at smelte telefoni, mail, chat, video og kalender sammen, kan man med en UC-løsning gøre det nemmere at kommunikere - og skabe et bedre overblik i en organsation i det daglige arbejde.

Det er i hvert fald de forventninger, der får it-cheferne til at kigge efter unified communications-løsninger.

Sådan får du succes med UC

I en ny rapport fra Gartner kan man læse om fire UC-karakteristika, der er helt afgørende for, om man får succes med løsningen både som bruger og leverandør:

1) Mobility: Brugerne kræver fuld UC-funktionalitet på mobile enheder og på alle platforme og operativsystemer, skriver Gartner.

2) Åbenhed: Virksomhederne frygter lukkede miljøer og manglende understøttelse af standarder, fordi de ønsker at bevare valgfriheden.

"Virksomhederne forventer i særdeleshed høj kvalitet i understøttelsen af SIP, XMPP og H.323 integrationer og et langsigtet engagement i forhold til interoperabilitet og samarbejde mellem leverandører," kan man læse i Gartner-rapporten.

3) Cloud: Integrationen mellem lokale UC-løsninger og cloud- og hybrid-løsninger bliver stadig vigtigere. Gartner peger på et øget fokus på unified communications-as-a-service, som er noget, Google og Microsoft blandt andet leverer.

4) Skal appellere bredt: Ifølge Gartner er succesfulde UC-løsninger dem, der favner et bredt og forskelligartet publikum.

Man skal som leverandør kunne levere varen i forhold til de forskellige bruger-grupper i virksomheden, der kommer med forskellige forudsætninger og ønsker og behov.

Gartner er også klar med en vurdering af leverandørernes styrker og svagheder i rapporten.

Særligt to spillere skiller sig ud som markedsledere.

Disse leverandører styrer markedet

Læs også:

Her er dommen over Microsofts nye Lync 2010

Unified communications: Sådan fungerer det

Derfor kan du ikke undgå unified communications

I Gartner-rapporten udpeges Cisco og Microsoft som lederne af unified communications-markedet.

Cisco har traditionelt været den store spiller med løsninger inden for videokonferencer og IP-telefoni og er fra den base også blevet en dominerende UC-leverandør.

Microsoft kommer fra software-siden, senest med Lync, som blev lanceret i 2010, og har med alt fra Office-pakken til Exchange, Active Directory og Windows Phone været i stand til levere UC.

"Disse to leverandører konkurrerer indædt på markedet, og har begge foretaget signifikante forbedringer over det seneste år," lyder det fra Gartner.

Blandt andet har Cisco forbedret sin softwareklient, så den nu også findes til Mac, iPad og Android.

Microsoft har også forbedret de mobile Lync-funktioner og er i gang med at integrere Skype, som selskabet købte sidste år.

Gartner illustrerer styrkeforholdet på markedet således:

Stadig et stort potentiale
Mens der generelt er flere og flere virksomheder, der investerer i UC, så er andelen på det potentielle marked og den reelle bruger-rate i de virksomheder, der har investeret, fortsat lav.

Gartner skriver, at mange virksomheder har foretaget store investeringer i kommunikations-infrastrukturer, hvorfor man ikke bare uden videre skrotter den eksisterende løsning og køber en ny, mere UC-moderne løsning.

Samtidig er kravet om ROI-beregninger afgørende, fordi man skal kunne se klare, økonomiske gevinster, før man investerer.

Det er tidligere blevet fremhævet, at det netop inden for unified communications kan være svært at måle de reelle gevinster.

Læs også:

Her er dommen over Microsofts nye Lync 2010

Unified communications: Sådan fungerer det

Derfor kan du ikke undgå unified communications




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere