Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Russerne rundbarberer Android i ny tablet til Kreml

Ruslands forsvarsministerium har til brug i en tablet til den offentlige sektor fjernet alle funktioner fra Android, som kunne tænkes at kompromittere sikkerheden.

Computerworld News Service: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en ny tablet baseret på en udgave af Googles Android, der har fået fjernet al den software, som menes at kompromittere sikkerheden ved at sende data tilbage til den amerikanske softwaregigants servere.

Denne tablet er netop blevet præsenteret ved forbrugerelektronik-messen IFA i Berlin af den russiske vicepremierminister, Dmitry Rogozin. Den er angiveligt designet i løbet af en årrække under et militært forskningsprojekt finansieret af private midler.

Behovet er dog enkelt nok: Den russiske stat ønsker en tablet, der kan køre nogle almindelige applikationer men uden at blotte sig unødigt overfor forudsigelige sikkerhedsrisici. Det er i hvert fald den baggrund, Dmitry Rogozin giver.

Den nøjagtige hardwarespecifikation er ikke blevet offentliggjort, ligesom det heller ikke står helt klart, i hvor høj grad styresystemet læner sig op ad Googles Android. Tablet-pc'en er dog næsten med sikkerhed baseret på ARM. Den er bygget til hårdt brug og vil benytte tilstrækkelig kryptering til militær og statslig anvendelse.

"Der findes ikke magen til dette styresystem på markedet. Det kan ikke hackes. Der er stor efterspørgsel på disse egenskaber," citerer nyhedsbureauet AFP-projektleder Dmitry Mikhailov for at have sagt.

"Det er ikke fordi, man er specielt bange for, at Google eller USA stjæler noget. Man forsøger blot generelt at undgå datalæk," forklarer han.

Begrænsninger til Kreml og Gazprom

Denne tablet vil blive bygget i Rusland og brugt af offentligt ansatte på mange forskellige niveauer - i selve Kreml som ansatte i vigtige statslige institutioner som naturgasselskabet Gazprom. Der vil tilsyneladende også blive en forbruger-udgave tilgængelig for cirka 2.700 kroner per enhed.

Den militære udgave vil kunne modstå stød og bliver vandtæt.

Russiske kilder tvivler dog på projektets kommercielle udsigter uden kraftig støtte fra den russiske stat. Alene det tyder på, at denne tablet langt overvejende vil blive solgt til den russiske offentlige sektor.

Det nye apparat vil indeholder teknologi til global positionering via satellit ved hjælp af det russiske GLONASS frem for det mere etablerede amerikanske GPS.

Dette er ikke første gang, Rusland forsøger at finde et alternativ til kommerciel software. I 2010 blev det besluttet, at hele den russiske offentlige sektor så hurtigt som muligt skulle til at bruge Linux.

Selvom Android teknisk set er open source (med visse omdiskuterede proprietære komponenter), så kategoriserer de russiske embedsmænd alligevel styresystemet som kommerciel software på grund af Googles størrelse.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere