CSC Scandihealths direktør stopper

Martin Toft Hansen har forladt sin stilling som administrerende direktør i CSC Scandihealth. Han vil være konsulent og er klar til at konkurrere på prisen med de store konsulentfirmaer, som han betegner som "grådige".

CSC's datterselskab Scandihealth har mistet sin direktør, Martin Toft Hansen. Han har sagt sin stilling op og er allerede fratrådt.

Amtsrådsforeningen ejer 40 procent af CSC Scandihealth, der for godt tre år siden blev udskilt fra det daværende Kommunedata. Scandihealth leverer IT-systemer til sundhedssektoren.

Martin Toft Hansen har aftalt med CSC, at ingen af parterne kommenterer afskeden i detaljer.

Derfor vil han heller ikke kommentere brancherygter om, at de snærende bånd fra et amerikansk moderselskab fik ham til at gå.

Venlig fratrædelse

Dog understreger den tidligere direktør for de 290 medarbejdere i CSC Scandihealth, at der er tale om en "venlig fratrædelse".

- Jeg har haft meget stor succes i CSC, så jeg har intet ondt at sige om virksomheden. Så jeg ville være et skarn, siger Martin Toft Hansen.

Han er 49 år og har været i CSC siden 1995. Tidligere har han arbejdet for Andersen Consulting og Digital.

Selv lægger Martin Toft Hansen vægt på, at han har beskæftiget sig med IT-projekter i krise. Blandt andet sad han i det såkaldte Bonnerup-udvalg, som analyserede statens fejlslagne IT-projekter.

Desuden har han været både programmør og salgsdirektør, inden han satte sig i chefstolen, og det giver ham en erfaring, som han mener er guld værd som projektleder.

Dyrekøbte erfaringer

Den baggrund vil han nu sælge sammen med tidligere kolleger fra Andersen Consulting. De står bag konsulentfirmaet A-2, hvor Martin Toft Hansen forventer at blive partner.

- Mine erfaringer er dyrekøbte, og dem har kunderne bare ikke. Jeg vil sælge mig selv som projektleder på projekter, der er gået ged i, fortæller den afgåede Scandihealth-direktør.

Han vil dog ikke sælge sig for dyrt. Tværtimod mener han, at der er opstået et hul i markedet, fordi konsulentfirmaerne er blevet meget store ? og frem for alt meget dyre.

- Konsulentbranchen er blevet mere og mere grådig. Skal kunderne købe en tung projektleder, så er han dyr. Derfor er der opstået et tomrum, som vi kan udnytte til at skabe en danskbaseret virksomhed, som tør konkurrere på pris, mener Martin Toft Hansen.

De generelt faldende konsulentlønninger i IT-branchen mener han ikke rammer de kvalificerede projektledere, men derimod almindelige programmører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer