Artikel top billede

DanID kæmpede forgæves for at få domænet Nemid.dk

Nederlag til NemID i sag om retten til domænet Nemid.dk.

Det er stadig ikke login-løsningen NemID, du finder på NemID.dk. Den ligger på NemID.nu.

Klagenævnet for Domænenavne har nu afgjort, at Nets DanID, der er firmaet bag NemID, ikke har ret til domænet.

Den tidligere telestyrelse og DanID, der har udrullet den offentlige logintjeneste, må altså nu ærgre sig over, at man valgte navnet "NemID" uden at have den fornødne kontrol over domænet.
 
Domænet NemID.dk blev registreret, tre år før Nets DanID lancerede NemID i 2010. NemID.dk er registreret af det private efirma Assemble A/S, som anvender domænet til at henvise til et mailprodukt, hvor kommuner og andre myndigheder kan sende krypterede mails til borgere.

De er domænehajer

Nets DanID har i sin argumentation til klagenævnet frembragt flere ting, som i firmaets øjne berettiger det til at få ejerskabet af NemID.dk.

Nets DanID peger for eksempel på, at Assemble har registreret næsten 200 domænenavne, der begynder med "nem" eller "n3m". Oven i hatten har firmaets direktør Morten Svendsen selv cirka 20 domæner af samme type.

Det indikerer, at firmaet har opkøbt de mange domæner for at tjene penge på dem. Altså en anklage om at være domænehaj.

Nets DanID peger også på, at Assemble registrerede et lignende domæne, nem-id.dk, da det blev offenlig kendt, at login-tjenesten var blevet døbt "NemID". At Assemble valgte at købe domænet på netop det tidspunkt er en indikation af, at firmaet var i ond tro, mener Nets DanID.

Derfor blev det et nej

Men de argumenter og mange andre var ikke nok til at overbevise Klagenævnet for Domænenavne om, at Nets DanID burde overtage NemID.dk.

Nævnet henviser til, at Patent- og Varemærkestyrelsen mener, at sammensætningen af så almindelige ord som  "nem" og "ID" mangler "det fornødne særpræg til at kunne nyde beskyttelse som varemærke". Det er derfor svært at påberåbe sig ejerskab.

"Der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger, som giver anledning til at antage, at indklagede har 
fastholdt registreringen af domænenavnene "nemid.dk" og "nem-id.dk" med et retsstridigt formål, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at afvise, at indklagede har en loyal interesse i at opretholde registreringen af domænenavnene," skriver klagenævnet i sin afgørelse.

Læs hele afgørelsen her

Det er ikke første gang, at Nets DanID og moderselskabet Nets har fået en lang næse i en domænesag. Efter meget presseomtale og protest på nettet valgte Nets (dengang PBS) at kræve domænet Nets.dk overtaget. Nets.dk var ejet af en selvstændig udvikler ved navn Sten (Nets stavet bagfra).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere