Artikel top billede

36-årige Thomas Kølle tager kampen op i Prosa. Foto: Lars Bertelsen.

Formandsvalg i Prosa: Han vil vælte formanden

It-fagforbundet Prosa vælger ny formand til november. Se hvordan udfordreren Thomas Kølle vil vælte den siddende formand.

"Det første, jeg vil indføre, når jeg bliver formand, er en mediestrategi."

Sådan siger Thomas Kølle, der er udfordrer til formandsposten i landets største it-fagforbund Prosa, som i november vælger ny ledelse for to år.

Udtalelsen kommer efter kritik af hans manglende erfaring fra forbundssekretærerne i Prosa-bladet. En kritik, som har blæst valgkampen om kontrollen med det omdiskuterede fagforbund i gang med deres støtte af den siddende formand, Niels Bertelsen.

"Forbundssekretærerne har sagt, at jeg mangler medietræning. Men der er nogen, der mener, at medietræning er at lære at sige de samme fem ord igen og igen. Men det er ikke medietræning for mig," siger han.

Men til gengæld skal Prosa have en strategi mod et langsigtet mål, som kan guide medarbejderne, fortæller han.

Indtil videre har medlemmerne af Prosa ikke kunnet finde den 36-årige formandskandidat og nuværende hovedkasserer og medlem af den magtfulde hovedbestyrelse på Facebook.

Han har nemlig ikke en profil hos det populære, sociale netværk.

"Det skal jeg nok også have nu. Men jeg er ikke så glad for al den overvågning, og for at man skal lægge alle sine oplysninger hos Facebook. Men jeg har ikke noget problem med, at andre gør det," siger han.

Mere it-faglighed end overenkomstsnak

Hvorfor stiller du op som formand?

"Jeg vil sammen med mange andre Prosa-medlemmer gerne have, at Prosa bliver mere styret af it-folk end af folk, der mere er fagforeningsfolk," siger han.

Prosas ledelse skal ifølge Thomas Kølle have mere fokus på it-faget, frem for overenskomster og internt fnidder, som han kalder det.

"Fokus på faget vil eksempelvis sige, at hvis man bliver ledig, så skal man vide, at dem inde på Prosa godt ved, hvordan man får it-jobs," siger han.

"Vi er mange, der synes, at balancen skal rykkes mere hen imod it-faget og folk, som kender branchen."

Støtte til aktivistgrundlaget

Et Prosa med Thomas Kølle som formand bliver endnu mere aktivistisk end tilfældet har været hidtil med eksempelvis støtteservere til Wikileaks og happenings mod ACTA.

Som formand vil han nemlig langt tidligere spotte og gribe fat i sager og muligheder, der opstår i det aktivistiske miljø omkring Prosa, og støtte dem langt mere end tidligere.

"ACTA og Wikileaks har været noget af det helt store, og selvfølgelig er de nået til ledelsen. Men aktivisterne skal inddrages bedre i forbundet," siger han.

Hvad vil du revolutionere?

Lige nu er det ledighedsproblematikken, som fylder. Der er i Prosa 169 folk, som vil ryge ud af dagpengesystemet til januar. Jeg ved ikke, om jeg kan nå at redde dem fra november til januar, men det er dem, der skal gøres noget for, enten i gennem netværk eller uddannelse," lover Thomas Kølle.

Thomas Kølle har siden han var studerende i 1996 været medlem af Prosa. Men allerede i 1999 blev han aktiv, og han er i dag medlem af den magtfulde hovedbestyrelse, som fritidspolitiker, som han selv kalder det.

Smørret på brødet kommer fra en stilling hos Gyldendal, hvor han arbejder med it under stillingsbetegnelsen techlead.

"Jeg laver jo alt lige fra at programmere i .NET til at koordinere udviklingsopgaver med vores pakistanske kolleger," siger Thomas Kølle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere