Artikel top billede

Nu kommer den kinesiske iPhone - har du hørt om den?

Kinesisk kult-telefon er på vej til Europa. Læs mere om smartphone-fænomenet Xiaomi her.

Kina har sin egen søgemaskine, Baidu, og sit eget svar på Twitter, Weibo.

Men hvad der er mindre kendt er, at Kina i december 2011 fik sin egen ultrapopulære smartphone, der kan give både Apple og Samsung kamp til stregen på det kinesiske marked.

I dag er telefonen, der bærer navnet Mi-One, solgt i mere end 3,5 millioner eksemplarer, og nu ser det ud til, at virksomheden bag mobilen, Xiaomi, vil udbygge succesen uden for Kinas grænser.

Ifølge den amerikanske blog Engadget kan vi forvente, at Xiaomis seneste telefon, Mi-Two, vil blive introduceret i Europa i det første halvår af 2013.

Går det, som Xiaomi givetvis håber på, vil vi til den tid blive introduceret til en kultur, der på mange måder minder om den, som Apple har formået at skabe om sine produkter.

Der er dog den forskel, at Xiaomi på det kinesiske marked har formået at skabe en hype omkring sine produkter, der vil få selv Apple-folk til at rødme af forlegenhed.

For folk køber ikke blot Xiaomis telefoner. De dyrker dem.

Dedikerede fans

Xiaomis dedikerede fans har ligefrem fået sit eget navn: "Mi fens" kaldes de.

Det betyder ris-mel, og ifølge teknologibloggen The Next Web er det et ordspil, der henviser til, at Xiaomi betyder "det lille ris".

Kultens leder er den 43-årige Lei Jun, som erhvervsmagasinet Forbes tidligere på året udråbte til at være Kinas Steve Jobs.

Ligesom den tidligere Apple-boss er Lei Jun ikke bare kendt for sin karisma, men også for sin afslappede signatur-påklædning.

I Lei Juns tilfælde består den af en sort skjorte og et par jeans.

Lei Jun har dog selv afvist, at han bevidst forsøger at efterligne Steve Jobs, men ifølge Forbes anerkender han dog, at han anser Steve Jobs for at være et forbillede

Og da Lei Jun for knap en uge siden stod på scenen i Beijing og præsenterede virksomhedens næste telefon, Mi-Two, var knap 3.000 af virksomhedens fans til stede i salen. Mange af dem havde betalt en entre på knap 200 kroner for at overvære produktpræsentationen.

Så meget koster en Xiaomi-telefon

Alle Xiaomis telefoner kører med Android, og den nye Mi-Two kommer til at køre med en kinesisk udgave af Android 4.1 Jelly Bean og har en 4,3 tommer stor skærm med en opløsning på 1280 × 720 pixels. 

Den nye Mi-Two kommer til at koste 1.999 kinesiske yuang, hvilket svarer til knap 1900 danske kroner. Det er et godt stykke under det halve af, hvad en tilsvarende iPhone 4S koster i Kina. 

Ud over topmodellen har virksomheden også en anden telefon, Xiaomi S1, på trapperne, der kommer til at koste cirka 1400 danske kroner. 

Branding bevidst

Selv om den nye Mi-Two har en lynhurtig 1,5 ghz quadcore-processer, sælger Xiaomi ikke blot sin telefoner på kombinationen af gode specifikationer og lav pris. 

Virksomheden er tydeligvis meget bevidst om, hvordan den brander sig blandt forbrugere og medier.

En uge før lanceringen af Mi-Two modtog flere medier eksempelvis et sæt billeder med teksten "Hello world". Billederne afslørede ikke den nye telefon, men viste den kommende telefons elegante og angiveligt miljøvenlige indpakning. 

Xiaomi arbejder desuden meget aktivt på at pleje sin voksende fanskare.

Ifølge Forbes holder virksomheden en årlig fankonference, og på Xiaomis hjemmeside kan du købe merchandise med virksomhedens maskot, Mi-Bunny. En tegneserie-kanin der er iklædt en rødgardist-halsklud og en pelshue med rød stjerne. 

Det forventes, at Xiaomi i løbet af de kommede år vil runde seks millioner solgte telefoner om året. Ifølge Forbes er virksomhedens værdi 4 milliarder dollar - cirka 24 milliarder danske kroner.

Læs også:

Her er 10 crazy telefoner du aldrig har hørt om 

Zuckerberg besøger Kina og udløser ny rygtestorm

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere