Artikel top billede

Derfor er din it-sikkerhed så elendig: Danmark ligger i bund

Danmark hører til blandt de hårdest ramte lande, når det handler om it-kriminalitet. Det er der en helt særlig grund til, lyder kritikken fra sikkerhedsbranchen.

Læs mere:
Klare beviser: Så grusom bliver en cyber-krig

Denne mand stod bag Stuxnet-angreb mod Iran

Galleri: Her er sikkerhedsbranchens virus-laboratorium

Danmark er blandt de lande, der oplever flest angreb med aktuelle it-trusler, sådan lyder en af konklusionerne i det finske firma F-Secures nye Security Threat Report.

Men selv om Danmark står i skudlinjen, mener F-Secure, at både virksomheder og politikere tøver med at gøre noget ved problemet, hvilket forværrer opklaringsarbejdet yderligere.

Både Venstres og socialdemokraternes it-ordførere har netop opfordret til en mere omfattende diskussion omkring hackerangreb og it-kriminalitet i danske virksomheder, men det er en stor fejl, at det ikke er sket tidligere, siger F-Secures danske landechef, Michael Dahl.

Han ser gerne en kortlægning af angreb på danske virksomheder, "for lukkethed om it-angreb gør det meget svært for sikkerhedsleverandørerne at bekæmpe it-kriminalitet effektivt," lyder hans kritik.

"Virksomhedernes og politikernes tøven viser med al tydelighed, at mange mennesker ikke har forstået alvoren i og omfanget af it-kriminalitet. Selv EU har i et helt år hemmeligholdt, at fremtrædende EU-politikere og embedsmænd sidste sommer blev hacket," siger Michael Dahl, og han fortsætter:

"Men man kan sige sig selv, at når alle de private oplysninger, statshemmeligheder og virksomhedsinformationer, som før blev opbevaret i papirform et sikkert sted, pludselig bliver sendt ud i cyberspace, så vil it-kriminelle gøre alt for at få fingre i dem."

Han ser derfor gerne, at der bliver større åbenhed omkring it-sikkerheden, hvilket han ligefrem betragter som et af de afgørende elementer i den kamp.

"It-sikkerhedsbranchen kan kun bekæmpe angreb, hvis de får nys om de våben, som de kriminelle bruger, og virksomhederne er blandt dem, der blive angrebet allermest."

F-Secures Security Threat Report viser, at Danmark er et af de lande, der angribes hårdt. Eksempelvis oplever Danmark flest angreb med det avancerede malware, Zeroaccess.

Zeroaccess udnytter sårbarheder på brugerens gadget såsom software, der ikke er opdateret. Enhdeder, der er inficeret med Zeroaccess, bliver spundet ind i et botnet, som anvendes til andre kriminelle aktiviteter.

Regeringsangreb

Et andet gennemgående tema i rapporten er, at nationalstater står bag omfattende spionageangreb mod både virksomheder og andre regeringer.

Fokus er på vej væk fra traditionelle angreb med vira og andet malware til fordel for omfattende cyber-angreb, der i højere grad er sponseret af nationalstater, og som har til formål at stjæle oplysninger fra virksomheder og regeringer, der kan give økonomiske og markedsmæssige fordele eller viden om statshemmeligheder, lyder analysen.

Det handler blandt andet om to store trusler i form af Stuxnet og Flame, der ifølge F-Secure betyder, at angreb er en helt reel mulighed for nationalstater fremfor konventionelle metoder som diplomati eller boycot.

En kritik som F-Secures analytikere har været ude med tidligere, hvilket du kan læse om her:

F-Secures Security Threat Report kan læses i sin fulde længde på nettet.

Læs mere:
Klare beviser: Så grusom bliver en cyber-krig

Denne mand stod bag Stuxnet-angreb mod Iran

Galleri: Her er sikkerhedsbranchens virus-laboratorium




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere