Artikel top billede

Skræmmende scenario: Hackere fjernstyrer din bil

Hvem kommer først: antivirusfirmaet, der kan beskytte den moderne bil, eller hackerne, der kan overtage den?

Det første tilfælde, hvor ondsindede hackere overtager en bils computersystemer og sender fører og passager i døden ved at fjernstyre ABS-bremser eller det elektroniske stabilitetssystem, har formentlig ikke fundet sted endnu. Men jo flere nye biler, der leveres med indbygget internetopkobling - og i øvrigt proppes med følsom elektronik - jo større bliver risikoen.

Det erkender både bilfabrikanter og it-folk.

Sikkerhedsfirmaet McAfee satte for nylig et hold af eksperter sammen, der skal foregribe det ubehagelige scenario, at biler i trafikken begynder at opføre sig som zombier med dødsdrift, fordi on-board-computeren er blevet smittet med malware.

Reuters beskriver, hvordan McAfee-holdet kæmper for at finde sikkerhedshullerne i dagens auto-it før de første hackere.

Hullerne er øjensynligt ikke fundet af hackere - endnu.

Reuters citerer oplysninger fra organisationen SAE International, hvis medlemmer er teknikere i fly- og auto-industrien: Ingen har til dags dato oplevet tilfælde, hvor virusangreb rettet mod biler førte til ulykker.

Men det er ikke kun risikoen for at havne i grøften, der ligger bag bekymringen over hacker-muligheden. Bilernes forskellige systemer og brugerinterfaces kan måske overtages, så hackeren kan aflytte alt, hvad der blive sagt i kabinen.  Og så er der selvfølgelig den detalje, at den dyre automobil bliver uhyggeligt nem at stjæle, hvis man har fuld kontrol over bilens elektronik.

Bilfabrikanterne er ikke uvidende om risikoen.

Hos Ford siger en talsmand til Reuters, at firmaet går højt op i bilernes it-sikkerhed. Omtrent samme melding går igen hos de øvrige bilfabrikanter, nyhedstjenesten har spurgt, men ingen af dem har eksempler på, at deres biler rent faktisk er blevet hacket.

Konkrete angreb blev første gang demonstreret for to år siden. En gruppe dataloger ved University of California og University of Washington viste, hvordan en bil kunne inficeres. Forskernes demo-virus blev anbragt på en musik-cd, som man satte i en bils musikanlæg. Bilen blev inficeret, og virusen kunne derpå blokere bremserne og slukke for motoren.

Blandt McAfees eksperter, der leder efter huller i bilsikkerheden, finder man sikkerhedsforskeren Jack Barnaby. Han blev tidligere i år kendt for sine advarsler om, at insulinpumper og pacemakere også ville kunne være tilgængelige mål for onde hackere.

Det er en farlig verden, vi lever i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere