Artikel top billede

Dansk spil hentet tre millioner gange på 10 dage

Det gratis spil Chasing Yello blæser til tops i App Store.

En rædselsslagen lille orange fisk er hovedpersonen i et mobilt spil, der i øjeblikket tiltrækker sig meget opmærksomhed.

Danske Tactile Entertainmant har sluppet fisken og spillet Chasing Yello fri. På blot ti dage er det hentet tre millioner gange - og ligger øverst i den danske del af Apples butik. Spillet er reklame-finanseret og ligger gratis i App Store. 


Spillet følger læren fra Angry Birds: Det skal være let at komme i gang med. Men svært at mestre.

Spilteknisk læner det sig op af spillet Temple Runner og Subway Surfers fra danske Sybo og Kiloo, hvor det handler om at kontrollere en fremadstormende hovedperson med svirp og swipes på de berøringsfølsomme skærme.

"Vi har efterhånden lavet en del spil og begynder at forstå markedet mere indgående. Hemmeligheden er dels at lave noget, som er ekstremt tilgængeligt og let at lære, altså tager brugeren i hånden, så alle kan følge med. Dels at have den dybde i gameplayet, som gør, at mere hardcore spillere også får noget ud af spillet," udtaler Asbjørn Søndergård, adm. direktør, Tactile Entertainment.

"Skjulte reklamer"

Hvis spil til mobiltelefoner og tablets skal blive succeser, skal de hurtigt stige til tops på "salgslisterne". Både for at få udbredelse og for at få annoncemodellen til at give indtægter.

"Reklamer er en stærk omsætnings-driver, og bruges de rigtigt, kan de sagtens bidrage positivt til et bæredygtigt produkt, så man stadig har en god spiloplevelse og samtidig er nået ud til et større publikum," mener Asbjørn Søndergård.

"Det vigtigste i denne proces har været, at reklamerne ikke må blokere for en god spiloplevelse. Vi er jo selv først og fremmest gamers, og det er vigtigt for os ikke at gå på kompromis med produktet, samtidig med at vi gerne vil nå ud til så bredt et publikum som muligt," udtaler Morten Svendsen, der er kreativ direktør hos Tactile Entertainment.

Københavnske Tactile Entertainment har udviklet spil siden 2009, primært til smartphones og tablets. Blandt andet Pigs in Trees, Pirates vs. Ninjas vs. Zombies vs. Pandas og Saving Yello. Førstnævnte gav en pris ved Danish Game Awards.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere