Artikel top billede

HTC i dyb nedtur: Ikke længere største Android-producent

Nedturen fortsætter for den tidligere Android-konge HTC, der ikke længere er verdens største Android-producent.

Læs også: Her er dommen over HTC's top-smartphone: One X

HTC sadler om: Slut med mange modeller

Gode anmeldelser af HTC's seneste våben på smartphone-markedet, One X-smartphonen, har ikke været nok til at stoppe den tidligere Androidkonges fald fra tinderne.

De seneste regnskabstal for årets andet kvartal viser et fald i salget på 27 procent, og selskabet forventer et fortsat fald i omsætningen i tredje kvartal til lidt over 3 milliarder dollars.

Ifølge Financial Times er det omkring halvdelen af, hvad selskabet skovlede ind i samme kvartal sidste år, hvor indtjeningen toppede.

Nedtur efter nedtur

Hermed fortsætter derouten for den taiwanske producent med uformindsket styrke.

En deroute, der i første kvartal bød på et fald i omsætningen på 35 procent i forhold til året før og en nedgang på 70 procent i indtjeningen.

Ifølge Sydbanks teleanalytiker Morten Imsgard er et af HTC's hovedproblemer den manglende evne til at differentiere sig fra de andre smartphone-producenter, der ligeledes satser på Android, og som har et stærkere brand.

"HTC opererer i et felt af stærke Android-konkurrenter. Mit indtryk er, at HTC er ikke dygtig nok til at brande sig i forhold til konkurrenter, som også er kendt for andre former for forbrugerelektronik som Samsung og Sony," siger Morten Imsgard.

Klemt mellem to spillere

Han tilføjer, at især Samsungs suveræne fremstød har gjort tilværelsen hård for HTC, der tilsyneladende har svært ved at finde ud af, hvilket ben virksomheden skal stå på.

"Når HTC ikke har et stærkt brand, kan selskabet enten positionere sig med en enestående telefon eller en lavere pris. Mit indtryk er, at HTC er lidt klemt mellem Samsung og de lidt billigere producenter som kinesiske Huawei," fortæller Morten Imsgard.

Med de store blødninger hos producenter som HTC og Nokia synes smartphonemarkedet at gå mere og mere i retning af et duopol på verdensplan domineret af Apple og Samsung.

At det går i den retning er Morten Imsgard delvist enig i.

"Forbrugerne burde ønske et udvalg, der er større end to producenter, men spørgsmålet er, om der er plads til flere store producenter af Android-telefoner. Nu, hvor Samsung er kommet så langt foran, kan det være en lang, sej kamp at overbevise forbrugerne om at skifte tilbage fra en Samsung til en HTC," fortæller Morten Imsgard.

Stoppet i USA

Et andet bump på vejen for HTC kom i maj, da det tilsyneladende lykkedes Apple at bremse HTC's fremstød i USA.

I maj blev flere forsendelser af One X-telefonen såvel som Evo 4G LTE-mærket nemlig tilbageholdt af de amerikanske toldmyndigheder, da Apple mener, at indholdet af de forsendelser krænker et Apple-patent.

Der er dog enkelte lyspunkter i mørket for HTC.

I Kina har den taiwanske producent fordoblet sin markedsandel til seks procent siden begyndelsen af året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere