Artikel top billede

Mere udenlandsk hæder til dansk it-firma

Igen i år tilflyder der Silicon Valley-opmærksomhed til et dansk it-firma.

Den danske it-virksomhed SMS Passcode høster som eneste danske virksomhed hæder og opmærksomhed ved at komme på den Silicon Valley-baserede AlwaysOn-organisations liste over verdens mest lovende it-virksomheder.

SMS Passcode blev således for nylig tildelt en sølvmedalje, mens guldmedaljerne gik til musiktjenesten Spotify og business intelligence-virksomheden Palantir.

SMS Passcode, der udvikler og sælger fler-faktor sikkerhedsløsninger, er dermed helt fremme på den liste over 250 globale virksomheder, som verden i følge AlwaysOn bør følge tæt de næste år.

Det er teknologi-virksomheder stort vækstpotentiale, der kommer i betragtning til listen, hvor brancheeksperter vurderer virksomhederne på fem kriterier: innovation, markedspotentiale, kommercialisering, markedsværdi og evne til at skabe opmærksomhed.

Fest på it-museet

Sidste år var der tre danske virksomheder med, men i år er SMS Passcode ene dansker blandt andet sammen med tre svenske og en finsk virksomhed.

SMS Passcode og de andre virksomheder på listen blev hædret ved en sammenkomst på Computer History Museum i Mountain View, Californien.

"Den hastige udbredelse af smartphones og tavle-pc'er giver entreprenører nærmest uanede vækst- og udviklingsmuligheder i lanceringen af tjenester til virksomheder og private. Vores udvalgte 250 virksomheder har i høj grad været med til at drive denne udvikling, og blandt andet derfor spår vi dem de allerbedste vækstmuligheder de kommende år," udtalte Tony Perkins, grundlægger og redaktør af AlwaysOn.

SMS Passcode bør i øvrigt efterhånden have vænnet sig til positiv opmærksomhed. I 2009 optrådte den danske virksomhed på Red Herrings europæiske top 100.

"Vi er glade for, at vi også i år kommer på AlwaysOn listen. I år er vi også kommet på Gartner Groups Magic Quadrant, og vi er videre i den nationale finale i European Business Awards, hvor blandt andre Grundfos, Tivoli og ATP deltog i 2011," fortæller Lars Barthold Nielsen, som er chef for commercial operations i SMS Passcode.

Du kan læse et portræt af den danske it-virksomhed her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer