Artikel top billede

Christian Wernberg-Tougaard kalder det "uanstændigt", at Nets lægger ansvar for NemID misbrug på kunderne. Han er formand for Rådet for større it-sikkerhed.

Nets har ansvar for NemID-misbrug - ikke brugerne

Nets må stramme op på NemID-sikkerhed efter nye banktyverier og samtidig holde op med at lægge ansvaret på brugerne, mener Rådet for større it-sikkerhed.

Læs også:

Nets: Derfor kan du stole på NemID trods nyt indbrud

NemID-brugere hos Sydbank ramt af net-tyveri

NemID sprængt: Hackere bryder ind i Danske Bank  

Nu er det på tide at stramme op på sikkerheden hos NemID, efter at 14 kunder hos Sydbank nu også er blevet ramt af hackere, der brød ind i deres netbank og overførte penge til konti i udlandet.

Det mener næstformand i Rådet for større it-sikkerhed, Charlotte Bagger Tranberg.

"Vi mener ikke, at det er i orden, at NemID lægger ansvaret for angrebene over på brugeren ved at sige, at de bare skal få opdateret deres computere," siger hun.

Kan ramme fuldt opdateret computer

"Selv om du har en fuldt opdateret computer, så kan det her jo godt ske alligevel," siger hun, og peger på at bagmændene benytter micro-vira og trojanere, som godt kan slippe igennem et sikkerhedsprogram.

Hun bakkes op af formanden for rådet, Christian Wernberg-Tougaard, der allerede i 2008 advarede om risikoen for misbrug af NemID.

For der er faktisk flere ting som Nets og DanID kan gøre for at stramme sikkerheden ved NemID frem for at tørre ansvaret af på kunderne, mener han.

"Nogle af de angreb, vi har set mod NemID, ville nok kunne stoppes, hvis DanID undlod at tillade to samtidige NemID-sessioner, eller hvis de forkortede sessionernes levetid," siger Christian Wernberg-Tougaard.

Men begge dele vil gå ud over brugervenligheden og peger tilbage på nogle grundlæggende problemer i designet af NemID, forklarer han.  

Han anfører samtidig, at Rådet For Større IT-Sikkerhed i januar kom med hel række forslag til en forbedret version af NemID.

Læs også: NemID bør laves om hurtigst muligt i 2012

Onsdag udtalte pressechef Søren Winge fra Nets til DR Nyheder, at "så længe det kan lade sig gøre at komme ind på brugernes pc'er af bagvejen, fordi deres sikkerhed ikke er høj nok på selve pc'en, så vil det være muligt at manipulere brugerne til at afgive deres fortrolige data."

Arrogant og uanstændigt

Men det er beskæmmende, at Nets prøver at få det til at se ud som om, det er brugeren, der har fejlet, når de bliver bestjålet af hackere, mener Christian Wernberg-Tougaard.

"Jeg synes, at det er arrogant og uanstændigt, når Nets går ud og siger, at micro-virus eller trojanere skræddersyet til en bestemt bank kan stoppes af brugeren."

"Selvfølgelig skal brugerne opdatere deres computere, men selv et af de bedste og dyreste sikkerhedsprogrammer garanterer ikke, at man kan stoppe et skræddersyet NemID-angreb, som bliver spredt usynligt via almindelige og legitime websites," siger han.

Hackere har nu samlet stjålet fra mindst tre større banker ved at benytte NemID i "man in the middle-angreb" i løbet af det seneste års tid.

Læs også:

Nets: Derfor kan du stole på NemID trods nyt indbrud

NemID-brugere hos Sydbank ramt af net-tyveri

NemID sprængt: Hackere bryder ind i Danske Bank 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer