Artikel top billede

Sådan får du mere ud af kameraet på din Android-mobil

Læs her, hvordan du med en række gratis apps til Android tager rigtig flotte billeder med din telefons kamera.

Hvem siger, man har brug for et digitalt spejlreflekskamera for at kunne tage gode billeder? Så længe du ikke er professionel fotograf, er din Android-mobil udmærket i stand til at klare de fleste fotoopgaver.

Så i stedet for at gå ud at bruge flere tusinde kroner på et nyt kamera bør du undersøge disse gratis kamera-apps til Android, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af kameraet på din telefon.

Til den sociale fotograf

Hvis du er glad for at dele dine billeder på sociale medier, har du faktisk mange valgmuligheder: Android har en indbygget funktion, der gør det let at dele dine billeder via stort set enhver social app, du har installeret.

Det kræver dog, at du skifter mellem forskellige apps, hvis du vil dele dine billeder på flere forskellige sociale medier. Med apps såsom InstagramHipster og FxCamera kan du dele dine billeder på alle dine sociale medier på én gang, samtidig med at du får mulighed for at redigere billederne, så de bliver, præcist som du vil have dem til at være.

Alle tre apps har adskillige filtre, kanter og billedrammer, du kan bruge til dine billeder for at give dem et personligt præg.

Hvis du blot er ude efter en måde at få dine billeder ud af telefonen uden at skulle slutte den til din computer eller e-maile dem til dig selv, kan du både med Dropbox og Google+ øjeblikkeligt uploade dine billeder til skyen.

Med app'en fra Dropbox kan du uploade dine billeder til en hvilken som helst mappe på din Dropbox-konto, som du derefter kan dele med alle de folk, du overhovedet orker.

Hvis du er bekymret for at nå dataloftet i dit mobilabonnement med alle disse overførsler af billeder, kan du indstille Dropbox til kun at uploade dine fotos, når din telefon er forbundet med Wi-Fi.

Som en ekstra bonus ved at bruge funktionen til øjeblikkelig upload i Dropbox vil du få ekstra 500 megabyte lagerplads, som du kan bruge til at gemme endnu flere billeder eller enhver anden form for indhold.

Også med app'en Google+ kan du selv vælge, om du kun vil uploade dine billeder, når der er forbindelse via Wi-Fi.
Denne app håndterer dog overførslerne på en anden måde end Dropbox.

Når du uploader et foto via Google+, bliver det placeret i et privat fotoalbum tilknyttet din Google+-konto.

Du har herefter adgang til dine billeder fra enhver enhed, der kan oprette forbindelse til Google+, og du har mulighed for at downloade billederne, hvis du gerne vil have dem liggende lokalt.

Til den "seriøse" fotograf

Hvis du ikke er interesseret i at dele dine fotos, eller hvis du bare ikke kan se fidusen i at lægge et sepia-filter på hvert eneste billede, du tager, findes der også apps, du kan bruge til at retouchere dine billeder på mere nuancerede måder.

Et godt eksempel er AfterFocus, der faktisk kan forbedre dine billeder uden blot at smække et voldsomt filter på dem.

AfterFocus gør det muligt at simulere en lille skarphedsdybde ved at man med fingeren tegner rundt om de objekter i billedet, der skal være i fokus, og man samtidig fremhæver, hvilke områder i billedet der skal sløres.

App'en er meget nem at bruge og kan næsten få dine billeder til at se ud, som om de er taget med et professionelt kamera.

Hvis du er ude efter en app, du kan bruge til mere end blot at justere skarphedsdybden i dine billeder, kan du tage et kig på Pudding Camera.

Denne app giver adgang til en masse forskellige optagelsestilstande (der repræsenteres i app'en som forskellige kameratyper), der hver bruger sit eget sæt af filtre.

Der findes selvfølgelig en almindelig tilstand, men der er også tilstande, der gør det muligt at oprette kollager ved at tage flere billeder efter hinanden.

Den eneste ulempe ved Pudding Camera er, at der ikke er særlig mange indstillingsmuligheder, når man først har valgt, hvilken tilstand man vil bruge. Man kan ændre ISO og zoome ind og ud, men det er også alt.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere