Artikel top billede

Nets: Derfor kan du stole på NemID trods nyt indbrud

Du kan sagtens stole på sikkerheden i NemID, forsikrer Nets efter endnu et netbank-indbrud.

Læs også:

Nemid-brugere hos Sydbank ramt af netbank-tyveri

Sådan sprængte hackere Nemid med smart trojaner

Selvom endnu en bank i går afslørede, at 14 kunder var blevet udsat for netbanktyveri, kan bankkunder og borgere fortsat have tiltro til NemID-løsningen.

Det forsikrer pressechef Søren Winge hos Nets, der ejer DanID, som står for driften af NemID.

"Det synes jeg sagtens, de kan. Det er vigtigt at forstå, at det ikke rigtig er noget, der har kastet noget af sig for de her svindlere. Vi må regne med, at der vil komme forsøg, ligesom vi har set det i andre lande med signaturløsninger. Vi synes egentlig, at vi har formået at dæmme op, når vi har set forsøg," siger han.

Så det er ligegyldigt for DanID, at det er muligt for fremmede at flytte rundt på penge på folks konti og i øvrigt se alle mulige personlig informationer ved at hacke sig ind, når bare man ikke kan stjæle pengene?

"Nej bestemt ikke. Det er klart, at vi selvfølgelig overvejer, om der er nogle sikkerhedstiltag, som er relevante, og som bør gennemføres. Men med de angreb, som har været set indtil videre, og de modtræk, vi har haft, så har det faktisk set ud til at have en meget god effekt."

I de tilfælde af netbank-tyverier, vi har hørt om, er det bankernes egne sikkerhedssystemer og ikke sikkerhedssystemer hos DanID, som har stoppet angrebene. Er jeres system i sig selv sikkert nok?

"Nej, det vil altid være en kombination. Når vi taler netbank, så vil det være en to-faktor login, men selvfølgelig også, at den overvågning, man har af netbanken, varsler til kunderne, om høje beløb eller usædvanlig adfærd sker på folks konti."

Hvordan kan du efter de her angreb mene, at staten ikke bør gribe ind og diktere et sikkerhedsløft hos jer?

"Det skal du spørge staten om. Men vi synes faktisk, at de forsøg, vi har set, som immervæk er et langt mindre omfang, end før NemID kom til, er af et omfang, som vi har meget god kontrol over."

Søren Winge fortæller, at DanID i konstant dialog med det offentlige overvejer NemID-løsningen på længere sigt.

"Derfor er det faktisk en situation, hvor vi føler, at man kan være helt tryg ved at bruge NemID," siger Søren Winge.

Læs også:

Nemid-brugere hos Sydbank ramt af netbank-tyveri

Sådan sprængte hackere Nemid med smart trojaner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere