Artikel top billede

Nye EU-regler skal stoppe ulovlig eksport af e-skrot

Mange computere slutter deres dage på de giftige ghanesiske skrotpladser. Nu forsøger EU at stoppe den ulovlige eksport.

I denne uge er et nyt EU-direktiv trådt i kraft, som indfører skærpede regler for indsamling og behandling af elektronisk affald. Det nye direktiv indfører et mål om indsamling af 45 pct. af alt solgt elektronisk udstyr fra 2016 og som et næste skridt et mål om 65 pct. af alt solgt udstyr fra 2019 eller 85 pct. af alt genereret elektronisk affald.

Fjernsyn, bærbare computere og mobiltelefoner indeholder materialer som guld, sølv, kobber og sjældne metaller, der kan genanvendes. I dag lander op mod 75 procent af den europæiske elektroskrot i Afrika, hvor man forsøger at genvinde metallerne under primitive forhold.  

Denne ulovlige eksport skal inddæmmes med den nye version af WEEE-direktivet. Typisk bliver de ulovlige eksporter af elektronisk affald maskeret som lovlige transporter af fungerende brugt udstyr for at omgå EU's regler for affaldsbehandling.

Det nye direktiv vil forpligte eksportørerne til at teste, om udstyret virker eller ej, og fremlægge dokumenter om typer af transporter, der kan være ulovlige.

Børn arbejder på skrotpladser

Meget af det elektroniske udstyr fra Danmark og andre lande ender i dag i Ghana, hvor det ofte er børn som arbejder med affaldet. Ifølge en FN-rapport udgør børn 40 pct. af arbejderne på skrotpladsen Agbogbloshie i den ghanesiske hovedstad Accra.

Hver måned ankommer 600 containere med brugt elektronik til Ghana. Det er forbudt at eksportere elektroskrot til u-lande, men dette forbud kan omgås ved at mærke affaldet som fungerede udstyr - selv om computerne reelt er ubrugelige.

I stedet for at blive brugt i skoler og private hjem lander computerne på de endeløse skrotpladser, hvor fattige arbejder med at udvinde de værdifulde metaller. Det er hårdt og sundhedsfarligt arbejde.

Hvert år bliver der skabt mindst 50 millioner tons elektroskrot over hele verden - og mængden af e-skrot vokser tre gange hurtigere end de almindelige affaldsbjerge. Et resultat af, at elektroniske produkter efterhånden har en kortere og kortere levetid.

Forleden kom en rapport fra FN, som viste at der er fundet alarmerende mængder af bly, cadmium og andre giftige stoffer i nærheden af Agbogbloshie.

På deponien arbejder både voksne og børn helt ned til seksårs-alderen med at skille computerne ad og brænde komponenterne for at udvinde metaller som kobber og stål. Men denne forbrænding frigiver blandt andet dioxin, der er skadeligt for mennesker.

Skrotbjerge vokser

De nye EU-regler betyder, at større detailforretninger skal forpligtes til at tage det solgte udstyr tilbage. I dag indsamles blot en tredjedel af alt elektrisk og elektronisk affald i EU særskilt inden for det dokumenterede system.

EU's nuværende indsamlingsmål er 4 kg elektronisk affald pr. indbygger, svarende til ca. 2 millioner ton om året - ud af de 10 millioner ton affald, der genereres årligt i EU. Dette mål bliver sat op til omkring 20 kilo per indbygger.

I 2020 regner man med, at mængden af e-skrot vil stige til 12 millioner ton i EU.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis