Artikel top billede

Pirat-venlige sites skal censureres bort i Google

Google smider sider med mange pirat-klager ud af søgeresultaternes top. Men taktikken gælder kun for andre: YouTube går fri.

Med start i denne uge har Google indført en ny politik, der skal bortcensurere piratvenlige hits i søgeresultaterne.

Sider med et stort antal copyright-klager (copyright removal notices) vil blive fjernet fra de øverste placeringer på listen over søgeresultater og i stedet rykket ned mod bunden.

Nedgradering af sider med mange copyright-klager skal imødekomme rettighedsindustrien, der længe har presset på for at få Google til at agere bolværk mod strømmen af torrent-udvekslende musik- og filmpirater.

I den officielle udmelding understreger Google, at den nye pirat-censur skal reagere på antallet af reelle copyright-klager. Det står dog ikke helt klart, om sites, der gør en seriøs indsats for at fjerne copyrightkrænkende materiale, vil blive skånet, eller om de vil blive slået i hartkorn med deciderede piratsites, blot fordi de modtager et antal klager fra rettighedshavere.

"En farlig glidebane"

Googles nye piratpolitik har modtaget de første vagt anerkendende klap fra rettighedsindustrien, men knap så positive kommentarer andre steder fra.

Hos Tech Dirt mener man for eksempel, at Google nu har taget det første skridt ned af en farlig glidebane ved at give en bestemt industri lov til at påvirke søgeresultaterne, frem for som hidtil udelukkende at tage hensyn til brugernes interesser.

Et  andet kritikpunkt er, at piratpolitikken kan komme til at presse nye, innovative tjenester på internettet. I dag er YouTube blevet en vigtigt økonomisk og kulturel formidlingskanal for både kunstnere og kommercielle medier. Havde Google fra starten nedgraderet dem i søgeresultaterne, fordi YouTube fik mange copyrightklager, ville en masse af dagens succesfulde tjenester ikke have haft mulighed for at udvikle sig, lyder kritiken.

Google bliver begravet i klager

Google for sin part slår på, at mængden af copyright removal notices er steget enormt - underforstået: at man er nødt til at gøre noget.

Det er især inden for de sidste tre måneder, at Google er blevet begravet i copyright-klager, fremgår det af denne statistik.

"Hver eneste dag modtager og behandler vi flere copyright removal notices, end vi gjorde i hele 2009," fortæller søgeselskabet.

Et af de sites, der har den største mængde klager over copyright-krænkelser, er Googles egen YouTube. Den nye politik kommer dog ikke til at berøre YouTube. Googles video-site vil helt blive fritaget for pirat-nedgraderingen, bekræfter Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel