Data-analyse: Sådan spår kommunen om din fremtid

Læs også:

Derfor ændrer big data alt ved din data-håntering

Med 45.000 ansatte og omkring 552.000 borgere i alle aldre råder Københavns Kommune over flere data og statistikker, end selv den mest hardcore analytiker kan drømme om.

Der er rig mulighed for at lære af fortiden og give et kvalificeret bud på fremtiden, hvis man får koblet de forskellige databaser sammen på den rette måde.

Men faktisk det ikke arbejde, der er den største udfordring, hvis man spørger Helge Vagn Jacobsen, der er forretningschef Københavns Kommune og har det overordnede data-ansvar.

"Vi bevæger os helt klart i retning af meget mere anvendelse af data. Men mens vi på den ene side vil bruge det mere, handler det også om ikke at have for meget. Det handler om at få det fokuseret," forklarer han til Computerworld. 

"Og så skal den her viden fra data bearbejdes og skubbes helt ud til dem, der skal agere på det på en forståelig måde." 

For Helge Vagn Jacobsen er nogle af de centrale nøgleord inden for data-analyser realtid og relevans. Og så er det ikke nok, at brugerne præsenteres for nogle data - de skal også vide, hvordan de skal agere ud fra oplysningerne.

Big data i København

Københavns Kommune er som de fleste større kommuner i Danmark allerede godt i gang med at udforske den såkaldte big data-trend.

Begrebet dækker over, at datamængder stiger eksplosivt, og at der er et betydeligt behov for at kunne overskue, håndtere og udnytte den store viden, der ligger gemt i data.

Det kræver blandt andet, at man kan håndtere mange forskellige data-formater fra forskellige datakilder og levere realtidsdata og overskuelige, visuelle dataanalyser.

"Vores økonomi bliver styret rigtig bliver af befolkningsudviklingen, så i Koncernservice laver vi befolkningsprognoser for hele kommunen," siger Helge Vagn Jacobsen om de måske mest omfattede dataanlyser i kommunen.

Eksempelvis kan kommunens talknusere se, at der kommer cirka 1.000 nye københavnere hver måned, hvilket naturligvis stiller krav til både boliger, institutioner, veje og affaldshåndtering med videre.

Men her stopper den data-baserede viden slet ikke.

Big data styrer budgetterne

Læs også:

Derfor ændrer big data alt ved din data-håntering

"Vi kan meget præcist se, hvis der opstår behov for to nye børneinstitutioner på indre Østerbro fra næste år," siger Helge Vagn Jacobsen. 

"Vi har selv lavet en prognosemodel. Vi trækker befolkningsdata ind fra folkeregisteret, og så har vi en lang række data, der indgår i modellen - eksempelvis omkring folks flyttemønstre. Vi kan også køre det sammen med oplysninger om, hvor mange, der bor i hver husstand, med oplysninger om biler, alder og børn."

"På den måde bruger vi big data og master data helt på toppen, for vi flytter mange penge mellem forvaltningerne ud fra de her befolkningsdata," fortæller Helge Vagn Jacobsen om prognoserne, der bliver lavet i en SAS Institute-løsning.

Ikke alt skal centraliseres

Samtidig er kommunens fælles BI-løsning fra Oracle designet ud fra en filosofi om, at de lokale institutionsledere selv skal kunne tilgå de data, der har betydning for deres egen butik.

"Du skal ikke ind og slå op i den ene eller den anden tabel. Du bliver præsenteret for de relevante informationer - og typisk kun, hvis det er noget, du skal gøre noget ved."

"Vi kører et meget stort projekt nu, hvor vi udstyrer alle vores 1.200 institutionsledere i kommunen med realtids-data omkring deres forretning."

Helge Vagn Jacobsen kortæller, at det eksempelvis kan være informationer om, hvordan sygefraværet ser ud blandt medarbejderne og om den aktuelle økonomi.

"Der gør vi meget ud af at arbejde med realtids-data, hvilket vil sige, at du med det samme kan se dit budget for måneden, og hvad dit forbrug er dags dato. Du kan hele tiden følge med i, om du er på vej til at få en budgetoverskridelse," forklarer Helge Vagn Jacobsen.

Stadig kæmpe data-potentiale

Læs også:

Derfor ændrer big data alt ved din data-håntering

Helge Vagn Jacobsen peger på, at data-analyser er en mangfoldig affære i kommunen.

"Vi er jo en stor biks med 45.000 ansatte og en kæmpe omsætning, så derfor foregår der rigtig meget rundt omkring i kommunen, som jeg ikke nødvendigvis har et indblik i."

Det kan eksempelvis være analyser omkring, hvordan man planlægger hjemmeplejebesøg mest effektivt og planlægning af lærernes undervisning.

Stort potentiale i data

Analysehuset Forrester har vurderet, virksomhederne i dag udnytter mindre end fem procent af deres data effektivt. Også hos Københavns Kommune er der et potentiale i at blive bedre til at udnytte data-baseret viden, erkender Helge Vagn Jacobsen.

"Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for at bruge vores data endnu mere. Vi har faktisk rigtig meget viden, der ligger i forskellige databaser. Der er mange data, som man godt kunne få mere viden ud af, end vi gør i dag."

Som flere andre også har påpeget i snakken om big data og fremtidens business intelligence-løsninger, så er de teknologiske udfordringer ikke nødvendigvis de største.

"På den teknologiske del ville man relativt nemt kunne lave det fælles og gøre det bedre end i dag. Vi kører på nogle forskellige platforme og har ikke den optimale, gensidige brug af data."

"Men hvis man ser på data-governance og på hvem, der har ansvar for data, så tror jeg, at det er vigtigt, at det er lige præcis det specifikke forretningsområde," siger Helge Vagn Jacobsen om hvorfor, centralisering ikke nødvendigvis er det mest fornuftige i alle situationer.

I stedet peger han på, hvad han anser som fremtiden inden for data-analyser.

"Man kan have et netværk af folk, der sidder med hver deres dataområde, men kører på en fælles teknologisk platform. Det tror jeg er den optimale løsning i en stor virksomhed som vores."

Læs også:

Derfor ændrer big data alt ved din data-håntering