Artikel top billede

Voldsom smartphonevækst - Android styrer

Android-baserede smartphones vokser voldsomt i antal og sidder nu på to tredjedele af verdensmarkedet. Kinesere og OL-sponsering skubber godt på.

I Kina var otte ud af 10 smartphones baseret på styresystemet Android i andet kvartal i år. Også på verdensplan har Android-telefoner voldsom vind i sejlene.

For første gang blev der solgt mere end 100 millioner Android-baserede smartphones i et enkelt kvartal (Q2 2012), og Android-telefoner er nu oppe på en markedsandel på 66 procent.

Det fortæller analysehuset Canalys i sin seneste salgsopgørelse vedrørende smartphones.

Væksten i Android på 110 procent årlig vækst er langt større end den almindelige markedsvækst for smartphones, som er på 47 procent om året.

En af de store vindere blandt producenterne er Samsung, som leverede mere end 45 millioner Android-telefoner i andet kvartal. Baggrunden er ikke mindst Samsungs populære produkter fra selskabets high end telefon Galaxy S III og ned til den aggressivt prissatte Galaxy Y og Galaxy Mini.

Kineserne elsker Android

Oven i kommer så, at Samsung er medsponsor for de olympiske lege, hvilket ifølge Canalys' chefanalytiker Pete Cunningham nok skal skærpe interessen for den koreanske producents produkter og sikre et godt tredje kvartal.

Samsung sidder på 31 procent af markedet for smartphones fuldt af Apple og Nokia. Huawei og ZTE klarede ikke at komme med i Top fem, mens HTC rykkede op på fjerdepladsen lige foran RIM, som leverede 8,5 millioner enheder i andet kvartal.

I Kina vokser antallet af smartphone-brugere eksplosivt, men det er i høj grad lokale producenter, der leverer varen. Alene i Q2 blev der leveret godt 42 millioner smartphones til salgskanalen i Kina, og landet modtager 27 procent af de i alt 158 millioner smartphones, som blev leveret på verdensplan i andet kvartal. Til sammenligning er tallet i USA 16 procent.

De fem største smartphone-leverandører på det kinesiske fastland er Samsung, ZTE, Lenovo og Huawei med Apple som rosinen i pølseenden. Hertil kommer en underskov af lokale producenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere