Artikel top billede

Slip rattet og lad bilen køre dig på arbejde

Googles robotbiler har allerede kørt næsten en halv million kilometer. Nu skal de lære at køre i sne og andre vanskelige forhold.

Google har testet robotbiler i flere år i USA og har fået staten Nevada til at tillade selvkørende biler som det første sted i verden. I et nyt blogindlæg gør Google status over sit robotbil-projekt. Google har mere end et dusin selvkørende biler ude på vejene, og de har samlet kørt næsten en halv million kilometer.

Bilerne er blevet afprøvet i mange forskellige trafikforhold, skriver Google, og der har ikke været en eneste ulykke indtil videre.

Men samtidig indrømmer søgegiganten, at vejen stadig er lang. Der er mange komplekse situationer i trafikken, som bilerne skal lære at håndtere, herunder veje dækket af sne, vejarbejde og midlertidige forhindringer.

Indtil nu har der siddet mindst to udviklere i robotbilerne, men nu vil Google starte forsøg med kun ét menneske om bord. Bilerne skal blandt andet bruges til at transportere Google-medarbejderne til arbejde.

På langt sigt er visionen, at man kan læne sig tilbage og arbejde med sin computer, mens bilen kører til arbejdspladsen, men indtil videre skal der stadig sidde en person bag rattet, der kan tage kontrol, hvis det er nødvendigt.

Google har også netop tilføjet en helt ny biltype til sin robotbil-flåde, en Lexus RX450h.

Robotter overtager vejene

Den tidl. Google-chef og nuværende bestyrelses-formand Eric Schmidt har selv meget store forventninger til robotbiler. Han har tidligere forudsagt, at der om nogle år vil være flere selvkørende biler end fartøjer, hvor der sidder et menneske bag rattet.

Schmidt henviser til, at 35.000 bliver dræbt i ulykker med spritbilister alene i USA hvert år. Det kan altså undgås, hvis bilen kører selv. Ifølge Schmidt har Google allerede forhandlinger med alle de store bilfirmaer.

I den nedenstående video kan man følge den synshæmmede Steve Mahan på en tur i Googles robotbil. Hans synsevne er nedsat med 95 procent, men det går fint i den ombyggede Toyota Prius.

Med sin video vil Google vise, hvordan robotbiler kan hjælpe blinde og personer med andre handicap til at opnå en større mobilitet - uden at være afhængig af en menneskelig chauffør.

Men teknologien er stadig ikke færdigudviklet. Googles bil kørte på en forprogrammeret rute i en rolig forstad. Her gik turen også gennem en drive-in i en fast-food-kæde.

Det store robotbil-projekt hos Google er stadig i forsøgsbasen. En af Googles ingeniører har brugt en robotbil til at køre frem og tilbage mellem sit hjem i Berkeley og Googles hovedkvarter i Mountain View.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer