Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Fyringer trods dansk udviklingssucces

Danske teleingeniører har udviklet det hurtigst sælgende produkt for amerikanske Tellabs nogensinde. Alligevel er der fyresedler på vej til 100 af dem, for ifølge direktøren er det nødvendigt at komme ned på et mere normalt investeringsniveau.

I sig selv er den pressemeddelelse, som Tellabs, amerikanske producent af netværksudstyr til teleselskab, udsendte tirsdag, langt fra usædvanlig. "Danske Ingeniører bag salgssucces", lød overskriften.

Tellabs danske ingeniører har udviklet en switch til teleselskabernes optiske netværk, som et mexicansk teleselskab har købt stort ind af, og den danske direktør, Peter Vierick, taler jublende om "det hurtigst sælgende nye produkt i Tellabs historie".

Der er bare det ved, at mange af de ingeniører, som har udviklet succesen, ikke har noget som helst at juble over. På trods af det fremragende salg fyrer Tellabs nemlig 100 af de 350 medarbejdere i Danmark.

Peter Viereck kan selv godt se det paradoksale i situationen, men han finder det alligevel ikke mærkeligt, at der bliver skåret ned i Danmark.

- Hele Tellabs er gået fra 10.000 medarbejdere i 2000 til 3000 medarbejdere, når de bebudede nedskæringer er gennemført. Da vi i 1999 blev overtaget af Tellabs, var der 330 medarbejdere i Danmark. Når fyringerne er gennemført, er vi stadig 250 tilbage, forklarer han.

Derfor mener Peter Viereck heller ikke, at der er tale om, at Tellabs fyrer danske udviklere, som har været i stand til at skabe stor indtjening til virksomheden i stedet for at investere i, at de også kan præstere det i fremtiden.

- Vi er nødt til at få investeringerne i Danmark ned på et mere normalt niveau, siger Tellabs-direktøren.

Han vurderer, at de danske investeringer har været dobbelt så høje som normalt for den type selskaber. På den baggrund finder han det ikke mærkværdigt, at Tellabs-koncernen vælger at høste indtjeningen fra sin investering i Danmark, uden at geninvestere store dele af den her i landet.

Den switch, som de danske Tellabs-ingeniører har udviklet, gør det muligt for teleselskaberne at udnytte deres investering i kraftige netværk ved at samle mange typer af datatrafik. Blandt andet kan switchen håndtere Ethernet, som virksomhederne i forvejen benytter på deres lokale netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere