Artikel top billede

Tablet-computere er vildt populære - men stadig meget langt fra pc'en

Tabletcomputerne har oplevet en massiv vækst i årets seneste tre måneder. Se, hvor meget der adskiller salget af tabletcomputere fra salget af traditionelle pc'er.

Læs også:
Pc'en får baghjul af Apples iPad allerede i år

Apples iPad 2 genantænder debatten om pc'ens død

25 millioner.

Så mange tabletcomputere er der blevet solgt på verdensplan i andet kvartal af 2012, viser nye tal fra IDC.

Det svarer til en vækst på 66 procent i forhold til samme tidspunkt i 2011, hvor 15 millioner af de populære tavlecomputere blev langet over disken i butikkerne.

Til sammenligning er salget af bærbare computere stagneret, og salget af desktop-pc'er er gået to procent tilbage i forhold til sidste års første seks måneder.

Apple-dominans

Ikke overraskende er Apples iPad den altdominerende tablet på markedet. 

Cupertino-virksomhedens markedsandel ligger på næsten 70 procent, mens Samsung på andenpladsen har sat sig på næsten 10 procent af markedet.

Dermed står de to elektronikgiganter, der lige nu slås om patenter ved retten i San Jose,  bag næsten otte ud af 10 tablets, der bliver sendt ud af butikkerne i dag.

Acer går massivt tilbage

Amazons Kindle har sat sig på fem procent, mens Asus indtager 3,4 procent af markedet.

Det går til gengæld ikke godt for Acer, der som den eneste leverandør af tablets har en negativ vækst. 

Den taiwanske elektronikgigant har i 2012 oplevet en tilbagegang i tabletsalget på næsten 40 procent og sidder nu på blot 1,5 procent af markedet i forhold til 4,2 procent i 2011.

Langt op til pc'en

Ifølge Anders Elbak, der er analysechef i IDC Danmark, vil tabletsalget fortsat buldre af sted, men det vil stadigvæk udgøre en betydelig mindre andel end det samlede pc-salg, når året slutter.

IDC's seneste prognoser siger, at der vil blive solgt 107 millioner tablets, som er 55 procent flere end sidste år. 

Pc-salget vil i forhold til 2011 stige med fem procent og lande på omkring 382 millioner, oplyser Anders Elbak til Computerworld.

Også smartphones oplever et markant øget salg.

I årets andet kvartal er der blevet solgt næsten 154 millioner smartphones. Det er 42 procent mere end i andet kvartal af 2011.

Læs også:
Pc'en får baghjul af Apples iPad allerede i år

Apples iPad 2 genantænder debatten om pc'ens død




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere