Artikel top billede

Danske CIO'er: Vi tør ikke købe brugte licenser

Selvom interessen er stor for det nye marked for brugte softwarelicenser, så er det ikke noget, som to mellemstore danske virksomheder vil benytte sig af.

Læs også:

EU: Jo, du må godt sælge brugte softwarelicenser.

Tysk firma vil sælge brugte softwarelicenser i Danmark.

Jagten på de danske it-licenser er gået ind

"Det er ikke noget, vi vil gå ind i".

Sådan lyder den noget beherskede tilbagemelding, når snakken falder på handel med brugte softwarelicenser fra et par CIO's, som Computerworld har talt med.

Problematisk marked

For selvom interessen da er stor; at det nu bliver muligt at købe licenser til spotpris eller modsat at tjene penge på sine henlagte licenser, så er det ikke noget to danske CIO'er ser som relevant for deres virksomhed.

"Jeg ville aldrig turde gå ind i markedet for brugte softwarelicenser. Hvis der opstår problemer, sidder du jo i en kattepine af rang - det har helt sikkert interesse, men jeg kan ikke se, hvordan det praktisk kan lade sig gøre," siger Morten Mertz, CIO for HR konsulenthuset Hartmanns A/S.

Han bakkes op af Erik Otto, der er CIO for konsulentvirksomheden Axcess A/S, som også erkender, at det er et spændende område, men dog heller ikke noget de vil gøre brug af.

"Det er ikke noget vi vil benytte os af, vi skal oparbejde et supersamarbejde med vores leverandører og går næsten altid efter at blive guld-partner. Samtidig er pengene alligevel heller ikke så store, når vi taler om en virksomhed i vores kaliber," fortæller Erik Otto.

Simple softwarelicenser foretrækkes

Der er dog nogle områder, hvor de to CIO'er godt kan se fordelene ved, at softwarelicenser nu kan købes billigt eller omsættes til penge.

"Jeg kunne godt se nogle produkter, hvor det kunne blive relevant; for eksempel kunne jeg godt gå med til at købe et Adobe-produkt som en aflagt licens et eller andet sted - der skal du jo bare have en nøgle," siger Morten Mertz.

Mange penge at spare

Og Erik Otto fra Axcess kan også gode se fordelene ved et brugtmarked for softwarelicenser.

"Hvis du kommer op i Enterprise-Danmark, så er det alligevel mange millioner kroner, du bruger på softwarelicenser - så det er da et spændende område, hvor der kan være rigtig mange penge at spare," fortæller Erik Otto.

Som vi tidligere har skrevet, vil de brugte softwarelicenser blandt andet blive solgt af det tyske firma Relicense AG med en rabat på mellem 50 til 70 procent.

Men selvom der kan være mange penge at spare ved at købe sine softwarelicenser brugt, så er det altså stadig ikke noget, de to it-chefer vil gå ind i.

Læs også:

EU: Jo, du må godt sælge brugte softwarelicenser.

Tysk firma vil sælge brugte softwarelicenser i Danmark.

Jagten på de danske it-licenser er gået ind




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis