Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Utilfreds kunde sender Telenor i kæmpe Facebook-stormvejr

En utilfreds Telenor-kunde scorer mere end 16.000 Facebook-likes på under et døgn.

Teleselskabet Telenor er blevet ramt af et kæmpe stormvej på de sociale medier.

Torsdag eftermiddag postede en utilfreds kunde ved navn Anders Brinkmann en klage på teleselskabets Facebook-side og på under et døgn har klagen fået mere end 16.000 likes fra andre Facebook-brugere.

Til sammenligning har Telenors Facebook-side knap 26.000 likes i alt.

Herudover har klagen på Telenors Facebook-side fået mere end end 1.500 kommentarer fra Facebook-brugere, hvor af en del fortæller, at de også har haft dårlige erfaring med teleselskabet.

Utilfreds med Betalingsservice

I klagen skriver den utilfredse kunde, Anders Brinkmann, at Telenor ikke har været i stand til at få sat hans teleregning på Betalingsservice og, at han derfor har været tvunget til at betale et gebyr på 50 kroner hver måned.

Desuden fortæller han, at hans kæreste har haft det omvendte problem, hvor Telenor ikke har kunne finde ud af at fjerne et gammelt abonnement fra Betalingsservice.

Anders Brinkmanns klage har desuden affødt en lang række af andre klager fra utilfredse kunder.

Telenor oplyser på sin Facebook-side, at virksomheden nu har været i kontakt med kunden og, at fejlen angiveligt skyldes et problem med kundens bank.

Telenor erkender fejl

Men Telenor erkender dog over for ComON, at virksomheden har begået fejl i sagen.

"Det er klart, at vi i den konkrete sag har begået fejl, og det beklager vi, og det har vi også gjort over for kunden. Så sagen er, såvidt jeg har forstået, blevet opklaret og løst," siger Tom Lehn-Christiansen, kommunikationrådgiver hos Telenor, til ComON.

Teleselskabet undrer sig dog over den kraftige reaktion, som Facebook-klagen har medført.

"Det er klart, at vi undrer os lidt over omfanget. Det er ikke noget, som vi tidligere har set, og derfor tager vi naturligvis også sagen alvorligt, siger han.

Men mener du, at den den kraftige reaktion på Facebook giver et retvisende billede kundetilfredsheden hos Telenor?

"Det håber jeg selvfølgelig ikke, og det mener jeg heller ikke er tilfældet. Det billede vi i denne her sag har set på Facebook er ikke et, som vi kan genkende," siger han.

Tom Lehn-Christiansen oplyser, at Telenor i de kommende dage vil gennemgå reaktionerne på Facebook, og undersøge om feedbacken skal danne grundlag for ændringer i Telenors kundeservice.

"Vi vil blandt andet kigge på om, der er nogle processer i forhold til vores regninger, der skal justeres på," siger han.

Læs hele klagen her

Læs også:
Kunderne raser på nettet - sådan får du styr på dem

Kendt blog-kriger: Derfor skal din virksomhed blogge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren