Artikel top billede

Nu kommer danske Lumigons T2-smartphone (måske)

En dansk smartphone fra Lumigon har været under udvikling i flere år. Efter mange forsinkelser er telefonen nu endelig på vej. Måske.

Læs også:

Test: Sådan fungerer Lumigons danske smartphone

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon

Danske Lumigon må udskyde smartphone-lancering

Lækker, interessant og anderledes.

Det er nogle af de mange tillægsord, der er blevet udtalt i forbindelse med en smartphone fra danske Lumigon.

Men til trods for, at T2, som den nuværende model kaldes, har tiltrukket sig megen opmærksomhed i internationale og danske medier, så kan den endnu ikke købes nogen steder.

Den nuværende model blev præsenteret på Mobile World Congress i februar, og dengang lød beskeden fra Lumigon, at den ville blive "lanceret på udvalgte markeder i Europa og Asien i første halvår 2012."

Nu lyder beskeden på selskabets hjemmeside imidlertid, at T2 bliver "lanceret på udvalgte markeder i Europa og Asien og i internationale forbruger-onlinebutikker efter sommeren 2012."

Men selvom lanceringen altså endnu engang er blevet udskudt, er der nyt at fortælle om Lumigons projekt. 

I gang med at teste

Selskabet har så sent som i denne uge på Facebook søgt efter testere til den T2-telefon, der altså skulle være på vej ud på markedet.

"Hvis du er en positiv og konstruktiv person, der vil give din feedback på vores T2-mobiltelefon, der lanceres meget snart, så send venligst dit navn, email, mobilnummer, alder og din nuværende stilling, nuværende telefon-mærke, type og hvor længe du har anvendt Android til testing-T2@lumigon.com."

Allerede nu skriver selskabet på Facebook, at man har testere nok.

Sådan ser Lumigons pengekasse ud

I Lumigons seneste regnskab fra 31. juli til 31. december 2011, der blev offentliggjort i sidste måned, kommer virksomheden ud med et underskud på 6,8 millioner kroner.

Ifølge regnskabet har Lumigon nu gældsforpligtigelser på 20 millioner og en egenkapital på 3,4 millioner.

I regnskabet kan man også læse, at "selskabets ledelse har fokus på masseproduktion af T2 samt udvikling og lancering af nye produkter."

"Selskabets ledelse forventer et positivt resultat, samt at der genereres positive pengestrømme fra driften i 2012," står der desuden.

Computerworld har på telefon og mail forsøgt at få fat på direktør Lars Gravesen for at høre til den nærmere tidsplan for T2, og om der rent faktisk er indgået aftaler med forhandlere, eller om selskabet stadig arbejder på det? 

Det er endnu ikke lykkedes.

En hård kamp for telefon

Lumigons smartphone-projekt har efterhånden været i gang i en del år. Virksomheden blev stiftet helt tilbage i 2007 ifølge det centrale virksomhedsregister. 

Den oprindelige smartphone, T1, skulle have været på markedet i starten af 2011, men blev så forsinket, at man blev nødt til at skrotte den og i stedet udvikle T2, som blev præsenteret på Mobile World Congress i februar.

Vi testede dengang telefonen - læs om det her.

Læs også:

Test: Sådan fungerer Lumigons danske smartphone

Omsider: Her er Lumigons danske luksus-telefon

Danske Lumigon må udskyde smartphone-lancering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere