Læs også:
Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs
"Pas nu godt på min pensionsopsparing," lyder den smilende slutbemærkning fra den velklædte herre, som jeg netop har spurgt om vej.
Ud fra den efterspurgte adresse er han tydeligvis stedkendt nok til at vide, at jeg er på vej til Københavns Fondsbørs, der ligger tilbagetrukket i en parallelgade til Strøget midt i hovedstaden.
På vej mod en af de virksomheder i landet, der er mest afhængig af it-systemer for at få forretningen til at glide. Gad vide om han også er klar over, at den danske børs var den først i verden til at indføre fuldelektronisk aktiehandel tilbage i 1987?
100 procent digital
"Indtil 1987 handlede man fysisk med hinanden. I dag er it essentielt i hele vores forretning, der udelukkende baserer sig på digitale handler. Uanset, om det er Hr og Fru Danmark, der sidder hjemme i privaten, eller om det er en hedgefond med tusindevis af computergenererede handler," fortæller administrerende direktør på Københavns Fondsbørs, Bjørn Sibbern.
Pointen i min venlige vejvisers bemærkning om, at han godt vil have lidt ekstra overskud på pensionen, læner sig altså 100 procent op af en digital snitflade. Der er intet analogt alternativ.
Aktiehandler er show-off
Udefra lægger man knap nok mærke til den høje og slanke børsbygning, der ligger klemt inde mellem nabohusene og med den mere opmærksomhedstiltrækkende og smukke Nikolaj Kirke som genbo.
Eksistensen afsløres kun i form af et Nasdaq OMX-logo over døren.
Efter at være blevet lukket ind via porttelefonen begynder det dog at smage lidt af finanser.
En lysavis med konstant skiftende kurser er det første syn, man mødes af. Trappeopgangen er beklædt med virksomhedsnavne på en stribe af de firmaer, hvis aktier handles på Børsen.
Lokalerne kunne være hevet ud af en hvilken som helst virksomhed. Nydelige og gedigne med de obligatoriske kontorcomputere hist og her.
Men der er ingen synlige beviser på, at it virkelig betyder noget her. Det skal man faktisk til Sverige for at finde.
Der er heller ingen kaotiske handelsscener, som man kender det fra fjernsynet, når der vises tv-billeder fra den amerikanske børs, hvor de handlende står på nakken af hinanden for at handle deres værdipapirer.
"Det er også mest show-off," fortæller Bjørn Sibbern, og han slår derved et par tv-billeder ihjel for altid.
"I dag foregår alle handler digitalt. I Amerika ser 70 procent af handlerne aldrig et menneske. De foregår udelukkende mellem computere. I Danmark ligger det på cirka 40 procent, men der stiger jævnt," fortæller han.
Automatiserede handler eller algoritme-handler kalder man fænomenet, hvor maskiner sættes op til at lave menneskernes arbejde ud fra statistik, historik eller endda semantik.
Aktie-software
Det kan ske eksempelvis i form af software-systemer, der analyserer verdenspressens artikler. Meddelelser om et enkelt firma bliver tygget igennem og gennemsøgt for henholdsvis positive og negative udlægninger om virksomheden.
Mediestemningen danner herefter grundlag for handelsmønstret, som computeren skal foretage.
Hastigheden udnyttes desuden i nogle typer af de automatiserede handler i sådan en grad, at firmaer køber sig til placeringer tæt på den centrale børs-computer, fordi længden af net-kablet har betydning for hastigheden og derved overskud eller tab.
Her handler man med millisekunders mellemrum for derved at skabe små, men mange gevinster til de aggressive it-investorer.
Computeres kamp mod andre computere. Software mod software. Netværk mod netværk.
Mennesket er i kontrol
Et scenario man som udenforstående iagttager kan blive en forskrækket over, og naturligt stiller sig selv spørgsmålet om, hvorvidt menneskehjernen overhovedet er herre over hvad, der foregår på finansmarkederne?
I dag foregår knap halvdelen af aktiehandlerne digitalt. Kan I forestille Jer, at I som børs bliver udmanøvreret på ren computerkraft. Så en handlende simpelthen overhaler jeres systemer og overtager magten over markederne?
"Det kommer næppe til at ske på den danske børs. For det første har vi en it-leverandør og et samarbejde mellem de andre Nasdaq OMX-børser, hvilket giver en enorm kapacitet. Så vi er ikke bange for at blive regnet ned," lyder svaret fra Bjørn Sibbern.
"Den menneskelige indflydelse bliver ligeledes aldrig uaktuel, computeren kan stadig ikke udmanøvrere den menneskelige hjerne, når det kommer til aktiehandler."
Men ingen er ufejlbarlig, og der sker fejl. Det kunne man eksempelvis opleve den 6. maj 2010, hvor den amerikanske børs oplevede en nedtur, der efterfølgende blev døbt: The flash crash.
Læs også:
Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs
-4,5 billioner på 20 minutter
Her faldt S&P 500, der er et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder, med 862 milliarder dollar på bare tyve minutter. Fire en halv billioner kroner forsvandt således hurtigere, end dug forsvinder for solen på en forårsmorgen.
Panik og algoritmer fik overtaget og startede en nedadgående kurve, der virkede som en sten på vej mod havbunden.
"Det skete en kædereaktion, fordi nogle firmaer lagde alt for store salgsordrer ind i it-systemerne, og derfor begyndte computerne helt automatisk at trække sig ud af markedet," forklarer Bjørn Sibbern om den sorte dag, hvor rigtig mange mennesker fik skåret en luns af deres opsparing.
Sikkerhed og overvågning
Sammenbruddet i 2010 har efterfølgende betydet, at man har indført en lang række interne sikkerheds- og overvågningsmekanismer i it-systemerne.
På børsen er man således helt tryg ved situationen i dag, selv om man er nødt at holde investorerne i ørene for at undgå urent trav. It-handelsplatformen, der hedder INET, er blevet stærkere og mere hårdfør.
"Overordnet set er vores INET-platform, et enkelt system, der kan modtage ordrer og formidle et salg og et køb. Men under motorhjelmen er der indbygget en stribe sikkerhedsmekanismer for at undgå en ny og fejlagtig nedtur," siger Bjørn Sibbern.
I dag kan automatiske salgsordrer stoppes, hvis markedet falder meget voldsomt, meget hurtigt, og man kan eksempelvis heller ikke spamme systemerne med ordre.
"Men der er en pointe i, at de fejl, der kan opstå i forbindelse med automatiserede computerhandler, kan blive væsentlig større, fordi der handles meget hurtigere, end man kan manuelt," vurderer børs-direktøren.
Derfor stilles der også krav til de medlemmer, der handler på børsen. Hvis de ikke kan opføre sig efter reglerne, bliver de straffet.
"Vi har netop givet bøder til et svensk firma, der handler hos os, fordi de simpelthen ikke havde styr på deres algoritmer," fortæller Bjørn Sibbern.
"Gentagende gange lagde firmaet skæve ordrer ind på urealistiske kurser, hvilket indikerer, at firmaet ikke har styr på tingene. Man må ikke lægge skæve ordre ind eller for den sags skyld forsøge at manipulere kurserne, det overvåger vi hele tiden."
It-systemet er nemlig blevet fyldt med sladrehanke, der fortæller om brugernes gøren og laden.
"Vi kan hele afspille handelsdagen ned til hver enkelt ordre og dermed overvåge handelsmedlemmernes aktivitet på markedet. Overholder de ikke vores regler, kan vi straffe med enten påtaler eller bøder," siger Bjørn Sibbern.
It giver bedre priser
På plussiden peger han på, at it-teknologien har gjort det meget billigere for Hr og Fru Danmark at handle aktier.
"For tyve år siden kunne en borger ikke følge aktiepriserne særlig tæt, man skulle ringe sine ordrer ind, og det var dyrt at handle. Disse tre ting har it ændret radikalt," fortæller Bjørn Sibbern.
"I dag er det fuldstændig modsat. Alle kan følge med i kurserne, og det har aldrig været lettere og billigere at handle aktier end i dag."
Ny teknologi og flere handler har snævret kursspændet ind og dermed gjort det billigere.
En anden fordel teknologien har bragt med sig er, at det er blevet nemmere for internationale investorer at handle danske aktier. Efterspørgslen er blevet større og omsætningen langt højere.
"De handler danske aktier som aldrig før. Mere end 50 procent af al handelsomsætning kommer i dag fra børsmæglere uden for Norden," siger Bjørn Sibbern.
Men et aktie-slag, der er tabt til de automatiserede computerhandlende med udspekulerede algoritmer, ser man ikke som en mulighed på den danske Fonds Børs.
It uden dansk it-chef
Et nedbrud i børshandelssystemer vil få alvorlige konsekvenser. Ikke bare for børsens egen bundlinje og troværdighed.
Det kan få økonomiske konsekvenser for hele samfundet. Penge driver værket, om man vil det eller ej. Og bag pengene er det algoritmerne, som trækker læsset.
It er derfor noget man tænker meget over på chefgangen i midtbyen.
"I 2001 skiftede vi fra vores egen it-platform til en INET-platform, der er udviklet af den amerikanske Nasdaq-børs. Det var som at køre ud fra en stille villavej og ind på motorvejen, med langt større kapacitet og bedre sikkerhed" fortæller Bjørn Sibbern.
Og kapacitet har enorm betydning, selv om den danske børs er en lilleputspiller i forhold til USA.
På dagligbasis skal finans-computerne, der bruges af den danske børs, håndtere 600.000 ordrer i systemet, 50.000 handler og et penge-flow på knap tre milliarder kroner. Og med 200 arbejdsdage på et år, løber det alligevel op.
På trods af det de tårnhøje sikkerheds-, hastigheds-, og oppe-krav har den danske Fondsbørs ikke en it-chef i traditionel forstand, i hvert fald ikke i København.
"Hele it-butikken står i Sverige, og vi kobler os på via en internetlinje," fortæller Bjørn Sibbern.
Læs også:
Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs
