Artikel top billede

Det er blevet sexet at læse it

Markant flere unge ønsker sig en it-uddannelse. Det vækker stor glæde i erhvervslivet.

Der er håb forude for de danske it-virksomheder, der i dag har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Tallene over, hvilke uddannelser de unge har søgt, er netop offentliggjort, og det er fortrøstningsfuld læsning for it-branchen.

For it-uddannelserne er blandt dem, der oplever den absolut største stigning i antallet af ansøgere.

It-universitetet har fået 16 procent flere ansøgere i forhold til sidste år.

Mere end 20 procent flere unge har søgt ind på en kortere eller mellemlang it-uddannelse, og datamatiker-uddannelsen oplever en stigning på 26 procent.

Også ingeniør- og de naturvidenskabelige studier oplever væsentlig fremgang.

Det vækker glæde i it-branchen.

"Det er virkeligt opløftende at se den stigende tilstrømning til it-uddannelserne og andre tekniske uddannelser," siger direktør i DI ITEK,Tom Togsverd.

"Mange af vore medlemmer melder om vanskeligheder med at skaffe dygtige kandidater. Selv om vi først vil se de nye uddannelsessøgende på jobmarkedet om nogle år, er det opmuntrende, at tendensen med stigende antal ansøgere - og dermed den øgede interesse for at arbejde i vores branche - fortsætter. Dette er også forudsætningen for, at vi kan fastholde og tiltrække højteknologiske virksomheder i Danmark - og dermed forudsætningen for, at vi kan realisere det store vækstpotentiale, som vort erhverv repræsenterer."

Også hos Dansk Erhverv mødes tallene med jubelscener.

"It-uddannelserne er ikke kun for nørder. Fremtidens virkelighed og velstand skabes her. De danske unge har forstået, at man efterhånden bruger it overalt og til alt. På den måde er it-uddannelserne nærmest både tekniske, samfundsfaglige og erhvervsøkonomiske," siger politisk konsulent i Dansk Erhverv Morten Jarlbæk Pedersen.

"Det bedste er, at de store stigninger er sket flere af de uddannelser, hvor de unge lærer at omsætte deres viden om it til konkrete resultater i den konkrete virksomhed. Det er lige, hvad virksomhederne har brug for," lyder det fra Morten Jarlbæk Pedersen.

I alt har 80.766 unge søgt ind på en videregående uddannelse i år, og det er otte procent flere end sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere