Artikel top billede

Mindre og billigere iPad er måske på vej

En ny og mindre iPad kan blive en succes på linje med iPod'en, hævder en tidligere Apple-chef ifølge avis. Apple har dog tidligere afvist rygtet.

Læs også:
Nye billeder: Er dette den nye iPhone?

Rygte: Apple på vej med discount-udgave af iPad 2

Apple er ved at udvikle en mindre iPad, som er designet til at lokke kunder til, der ønsker en anden størrelse tablet end den nuværende iPad.

Det hævder analytikere og brancheeksperter, der sammenligner et større udvalg af tablets med det varierende iPod-udvalg.

Ifølge New York Times beretter kilder om, at Apple er ved at udvikle en ny tablet med en 7.85 tommer skærm, der vil kunne erhverves for 'væsentligt mindre' end den nuværende iPad.

Det skriver det britiske MacWorld.

Bedre til ebøger

Ifølge det anerkendte, britiske website bemærker en analytiker, at den nye 'iPad Mini' (eller større iPod Touch om man vil) vil være mere ideel til ebøger end aktiviteter, hvor brugeren har brug for at skrive, eksempelvis e-mail.

En tidligere Apple-chef har ifølge MacWorld fortalt New York Times, at en iPad med en skærm omkring de syv tommer vil være bedre egnet til at ligge i en kvindes taske. 

Ifølge artiklen er det ikke første gang, at Apple har udvidet rækken af produkter med en lavere pris. Det har tidligere givet Apple succes, da selskabet satte sig på størstedelen af markedet for MP3-afspillere.

En anden kilde hævder, at der kommer til at ske ændringer i iOS6, der gør det langt nemmere at udvikle apps, som er uafhængige af skærmopløsningen.

Det vil kunne bane vejen for en mindre iPad, skriver MacWorld.

Jobs: Ikke under 10 tommer
Ifølge New York Times' oplysninger har Apple tidligere benægtet, at en mindre iPad ville blive en realitet.

Således er nu afdøde Steve Jobs citeret for at sige følgende:

"Der er klare grænser for, hvor tæt du fysisk kan placere elementer på en touch-skærm. Det er en af de vigtigste grunde til, at vi tror på 10 tommer skærm er den mindste størrelse, hvis man vil skabe store tablet apps."

New York Times skriver, at en tidligere Apple-ingeniør har fortalt, at den første tablet-prototype, som Apple begyndte at udvikle i midten af 0'erne havde en syv-tommer skærm.

Steve Jobs mente dog, at enheden var for lille og spurgte, hvad den kunne foruden at surfe på internettet på badeværelset.

Han skulle dog have ændret holdning for at holde konkurrenterne væk, skriver MacWorld.

Læs også:
Nye billeder: Er dette den nye iPhone?

Rygte: Apple på vej med discount-udgave af iPad 2




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere