Artikel top billede

Fujitsu: SKI mangler indsigt i den virkelige verden

HP står ikke alene med sin frustration over udbudsbetingelserne i ny kommunal pc-indkøbsaftale.

Det var ikke uden betænkeligheder, at Fujitsu i Danmark afleverede sit tilbud på leverancen af pc'er på en ny treårig kommunal indkøbsaftale under SKI.

Ligesom konkurrenterne hos HP, er Fujitsu nemlig ikke udelt tilfreds med udbudsbetingelserne, som betyder, at priserne på den nye aftale løbende skal reguleres efter Danmarks Statistiks "Nettoprisindeks for databehandlingsudstyr".

Indekset beregnes på grundlag af den samlede prisudvikling for computere, pc'er og GPS-udstyr på både consumer- og erhvervsmarkedet. Og ligesom HP frygter Fujitsu, at komme i en situation, hvor prisfald på for eksempel consumerprodukter kan tvinge den producent, der vinder udbuddet, til at levere kommunale computere til en urealistisk lav pris.

Læs også:
Kommunalt prisdiktat får HP til at droppe pc-aftale

HP-boykot ryster ikke SKI

Men hvor HP endte med helt at droppe sin deltagelse i væddeløbet om den nye indkøbsaftale, har Fujitsu valgt at se stort på den indbyggede risiko, fortæller salgsdirektør Peter Koch.

"Vi har sammen med vores bagland vurderet, at vi godt kan leve med SKIs prisindeksering. Men vi er generelt ikke begejstrede for de der prisindekser - især ikke når de beregnes på grundlag af prisudviklingen for consumerprodukter," siger Peter Koch.

"Hvis eksempelvis en række store producenter fra centralt hold beslutter at sælge ud af deres lagre, så falder indekset. Og det får så indflydelse på de priser, vi skal sælge vores B2B-produkter til den offentlige kunde. Det er betænkeligt," siger Peter Koch.

Han fortæller, at alle interesserede tilbudsgivere på SKI's aktuelle pc-aftale har undret sig over hvorfor SKI bruger et meget generelt indeks som grundlag for en prisregulering på en meget snæver indkøbsaftale. Men Peter Koch har også en forklaring på miseren.

"Det handler om den professionalisme, som SKI har lagt for dagen. De mangler efter min mening lidt dybde og indsigt i, hvordan verden er skruet sammen. Hvis man bruger et generelt indeks og lader det styre priserne på et smalt udsnit af markedet, må man stille spørgsmål ved kompetencerne hos de konsulenter, der sidder og arbejder med det her," siger Peter Koch.

Flere producenter har undervejs i udbudsforløbet stillet spørgsmålstegn ved SKIs fremgangsmåde, men det har ikke fået SKI til at ændre på vilkårene.

"Man kunne håbe, at SKI ville lave udbuddet om. Det ville være bedre, at vi slås på et reelt grundlag, end at vi kæmper om ordrerne på til tider vanvittige minimumskrav," lyder salutten fra Fujitsu-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere