Artikel top billede

(Foto: Lene Sekjær)

Myndighed: Kunden hænger på bevisbyrden i licenskontrol

IBM, Oracle og Novell udførte licenskontroller hos myndighed, der synes, at der er en "noget ensidig bevisbyrde for kunden".

En og samme myndighed kan have vidt forskellige oplevelser af de såkaldt licens-audits afhængig af hvilke it-firmaer og revisionshuse, der har foretaget dem.

Således fortæller områdeleder Henrik Storgaard Vestring fra it-staben i Region Midtjylland om en række kontroller hos dem.

"Det har været nogle forholdsvis forskellige processer, der generelt har været tunge og med en noget ensidig bevisbyrde hos kunden," lyder det fra ham i en afgørelse om aktindsigt.

Derudover forklarer han, at "licensområdet ofte er kompliceret af svært tilgængelige og meget forskellige licensregler, udskiftning af servere, installation i virtuelle miljøer navneskifte på software".

Udfaldet af kontrollerne har da også været forskelligt. 

Region Midtjylland har således i perioden fra 2009 og frem deltaget i flere licensrevisioner udløst af leverandører som IBM, Oracle og Novell, oplyser områdelederen.

"Vi var desuden igennem en Microsoft-revision i 2008," forklarer Henrik Storgaard Vestring.

Du kan læse mere om hver enkel revision og tilhørende udfald herunder.

IBM's licenskontrol

IBM-revision.

"Denne revision blev gennemført i en proces med flere møder, telefonmøder m.m.

Der var diskussioner, uenigheder, forhandlinger og mange e-mails m.m."

Slutresultat: kr. 7.192.713,-

Kilde: Aktindsigt

Novell's licenskontrol

Novell-revision.

"Denne revision blev gennemført med en meget kontant og kort dialog. Novell sendte et script i en e-mail og bad os køre det.

Det gjorde vi og returnerede det. Mere var der ikke i det."

Slutresultat 2012: ca. 120.000,- (Risskov - psykiatri)
Slutresultat 2011: ca. 36.000,- (Risskov - psykiatri)
Slutresultat: 2011: 297.500 (Region Midt)
Slutresultat 2009: kr. 0,- (Region Midt)

Kilde: Aktindsigt

Oracle's revision

Oracle-revision.

"Det var en noget rodet proces, der af forskellige årsager skulle løbes i gang et par gange. Der var nogen utilfredshed med dette, dialogen stoppede, og megen tid gik tabt.

På et tidspunkt skulle der så anskaffes licenser igen, og så blev audit'en forudsigeligt nok udløst igen. Licensrevisionen startede så igen efter nogen diskussion om processen og specielt tidsplanen.

Der blev kørt scripts og der blev leveret rapporter der viste, at Region Midtjylland skulle betale svarende til omkring 6 mio. kr.

Region Midtjylland var uenig i dette, hvilket resulterede i, at alt blev gennemgået linje for linje, hvorved licenserne kom på plads en for en.

For eksempel havde et sygehus installeret en DB-licens i et virtuelt miljø, hvilket svarede til en licensudgift på ca. 2-3 mio. Det var et system med 1-2 brugere, og licensen kostede omkring 200.000, men den skulle ganges med 12 pga. det virtuelle miljø. Løsningen blev, at systemet blev flyttet til samme løsning på et andet hospital.

Revisionen var kendetegnet ved mange diskussioner, utallige e-mails osv. - alt i alt en meget kompleks og tidskrævende revision og en leverandør og auditør, der virkede ret skuffede over, at det ikke gav mere."

Slutresultat: kr. 531.907,32

Kilde: Aktindsigt.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer