Læs også:
Apple lukker og slukker for cloud-tjeneste
Derfor er Apples iCloud en kæmpe-skuffelse
Derfor havnede Apple i MobileMe-fadæsen
Præcis fire år efter, at Apple lancerede MobileMe, trækker selskabet nu stikket til cloud-tjenesten.
Allerede da iCloud blev præsenteret i juni sidste år, blev det meddelt, at MobileMe skulle lukkes ned med udgangen af juni i år.
"Det (MobileMe, red.) var ikke vores største øjeblik, men vi lærte en masse," sagde Steve Jobs under iCloud-lanceringen.
MobileMe er nu lukket ned som varslet, og når man i dag går ind på MobileMe-hjemmesiden, mødes man af beskeden
"MobilerMe er lukket" og sendes videre til iCloud.
Det skulle dog stadig være muligt at redde de data, man måtte have gemt i MobileMe-skyen.
"Hvis du er MobileMe-medlem, så sign in for at downloade dine billeder og filer," skriver Apple.
"I en begrænset periode kan du stadig flytte din konto til iCloud, downloade dine fotos fra galleriet og downloade dine filer fra iDisk."
Mens det altså nu er iCloud, der sender MobileMe i graven, så var MobileMe i sin tid selv med til at gøre det slemme ved sine cloud-forgængere.
Apple har tidligere forsøgt sig med cloud-tjenesterne iTools og .Mac, ligesom selskabet tidligere i år valgte at lukke cloud-tjenesten iWork.com.
IWork.com lod brugerne af Apples kontorpakke, iWork, dele dokumenter via nettet.
Læs også:
Apple lukker og slukker for cloud-tjeneste