Artikel top billede

Norsk it-sikkerhed får dansk forhandler

Norske Infratek Sikkerhet AS, som leverer sikringsløsninger i Norden, skal fremover distribuere Tyco Retail Solutions' sikkerhedsløsning, Sensormatic, til det danske marked. Den danske forhandler ansætter flere sælgere og teknikere i den anledning.

Den nye aftale giver Infratek Sikkerhet en god position på det nordiske marked, da virksomheden med aftalen er den eneste, der distribuerer Sensormatic i både Danmark, Sverige, Norge og på Island.

Infratek Sikkerhet vil distribuere Sensormatic via sin danske partner Plahn Systems. Infratek og Plahn Systems har indgået en ny strategisk samarbejdsaftale for det danske marked, som gør Plahn Systems til Infrateks repræsentant for sine løsninger på det danske marked.

Plahn Systems er allerede en etableret spiller på det danske sikkerhedsmarked med en række supplerende løsninger.

"Sensormatic er en omfattende produktportefølje af varesikring til detailbranchen, og for at vi kan yde vores kunder den bedst mulige service og support, har vi derfor valgt at udvide vores medarbejderskare med dedikerede sælgere og teknikere med erfaring i Sensormatic produkter," udtaler Bjarne Plahn, administrerende direktør, Plahn Systems.

Bjarne Plahn har efter 10 år som nordisk direktør for Sensormatic et godt kendskab til Sensormatic-porteføljen og ser frem "til at hjælpe Infratek Sikkerhet med at afsætte porteføljen på det danske marked."

Dækker Norden minus Finland

På det danske marked vil det få betydning, at Infratek har distributionsaftaler i de andre nordiske lande, da man således kan udnytte virksomhedens samlede ressourcer fuldt ud og dermed sikre kunderne hurtig service og support og leveringssikkerhed såvel i Danmark som i de andre nordiske lande.

"Med den nye distributionsaftale af Sensormatic styrker Infratek Sikkerhet sin position som sikkerhedsleverandør til detailbranchen. Vi er meget tilfredse med aftalen om distribution af Sensormatic og har sammen med vores danske partner Plahn Systems store forventninger til aftalen," udtaler Roy Tuhus, nordisk salgsdirektør for Infratek.

Infratek forventer sågar at øge sin markedsandel i Danmark betydeligt og håber, aftalen måske endda kan få en afledt positiv effekt på de andre nordiske markeder på grund af detailhandlens kædestrukturer på tværs af de nordiske lande.

Infratek har fra tidligere en aftale om distribution af Tycos kamera- og adgangskontrol-produkter til alle nordiske lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere