Artikel top billede

Test: Samsung-tablet solid som en Opel Astra

Samsung er klar med næste tablet-generation kaldet Galaxy Tab 2. Se testen af den lette 10-tommers tablet med Android 4.0 lige her.

Test: Samsung-tablet solid som en Opel Astra

Så tæt på - og dog så langt fra.

Det er oplevelsen efter et par dage med den seneste version af Samsungs Android-tablet Galaxy Tab, med det mundrette navn Galaxy Tab 2 10.1. Og det er i og for sig lidt ærgerligt, for Samsungs Galaxy Tab 2 10.1 er ikke en dårlig tablet.
 
Først og fremmest er den let, har runde hjørner der gør den behagelig at holde på, knapper der er fornuftigt placeret og en rimelig skærm.

Tabletten har Wi-Fi og kommer med 16 gigabyte hukommelse, som kan udvides med et mini-SD-kort. Der er mulighed for at købe en lidt dyrere 3G-version.

Langt fra nyeste hardware

Så langt så godt. Men derfra går det bare lidt ned ad bakke. Processoren er en dualcore version, hvor de nyeste modeller fra blandt andet Asus kommer med quadcore processorer.

Skærmen har en opløsning på 1.280 x 800 pixels, hvor den dyrere konkurrent iPad 3 har næsten fordoblet opløsningen - og Android-tablets fra både Asus og Acer er gået op til Full HD opløsning på 1.920 pixels i bredden.

Det er ikke, fordi Galaxy Tab 2 er direkte langsom, men at bruge den føles som at stige ud af en ny bil og ind i bedstefars Opel Astra. Den er sikkert pålidelig og fragter ham sikkert ned efter cerutter, men hurtig ligger ikke lige på tungen.

Som med springet fra iPad 2 til 3 har Samsung ikke brugt meget tid på et re-design mellem den originale Galaxy Tab og den nye Galaxy Tab 2.

De to enheder er stort set ens, bortset fra at 2'eren nu har fået et par smalle højttaler-gitre på hver side af skærmen. Lidt kedeligt, men på den anden side er designet og ergonomien ved den nuværende løsning fin, så Samsung er hermed tilgivet.

Alt for meget bras 

Hvad derimod er lidt svært at tilgive er Samsungs trang til at tage pre-installerede programmer fra pc-verdenen over på tabletterne.

Det er slemt nok, at man med en ny pc skal bruge tid på at fjerne alskens overflødige programmer og antivirusprogrammer, som er mere plagsomme end en tjener foran en charterrestaurant, men på en tablet er det helt hul i hovedet.

For meget bloatware

I alt er 75 procent af startskærmen på en let og mobil enhed som Galaxy Tab 2 udstyret med bras som Yahoo News (der ikke dækker Danmark), en reklamevideo for Samsung, en obskur musikbutik kaldet Music Hub - og næste side er en reklame for Samsungs "S Suggest" app-samling.

Ikke alene er det spam på en enhed, du har betalt omkring 3.000 kroner for, men softwaren er samtidig hverken pæn eller godt integreret. Og vi oplevede et par crash undervejs i både Samungs egen software og et par andre programmer.

Håber på Android 4.1

Det er ærgerligt, for HTC har med sin Sense-software vist, at vil du absolut ændre Android og fylde op med dine egne programmer, så gør det ordentligt.

Men det budskab er åbenbart ikke trængt igennem til tablet-producenterne, for lige så tjekket som Android er ved at være på telefonerne, lige så langt har de igen på tablets.

Vi håber, at den netop annoncerede Android 4.1, som skulle rumme en mere flydende grafikoplevelse, kan hjælpe på det.

Men der er et stykke vej endnu - og så er der et vist frugtfirma, som bare gør det bedre.

Derfor står Samsung Galaxy Tab 2 ikke øverst på vores liste lige nu: Oplevelsen er for usikker, hardwaren lidt bagud og det gør samlet set prisen for høj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere