Artikel top billede

Sælger, kend din stil!

Når du skal på kundebesøg, er det ikke helt ligegyldigt, hvordan du klæder dig. Få et par fif her.

Jakkesæt og slips

Med eller uden slips? Er habitten for meget, skal jeg hellere hoppe i et par jeans? Kan jeg mon komme anstigende i min pullover?

Hvis ikke du allerede stiller dig selv ovenstående spørgsmål, inden du skal på kundebesøg, så er det vist på tide. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du har på, når du skal til møde med det formål at skaffe nye kunder i butikken.

Kend dit publikum

"Der er ingen tvivl om, at hvis man kommer anstigende i de nyeste navne hos en smedjevirksomhed i Vestjylland, giver det nok ikke den rigtige start. Så tror de nok, at det er sådan en 'smart én', der ikke ved ret meget om produktet alligevel," siger Peder Hvejsel, der er direktør i forhandlerkæden CBC.

Men det handler ikke om københavnere, der skal sælge i Jylland eller omvendt. Det er i langt højere grad et spørgsmål om virksomhedstyper frem for geografi.

Skal du besøge en større virksomhed, vil jakkesættet kalde på dig i garderoben. Skal du derimod besøge en lidt mindre virksomhed, vil en anden form for pænt tøj ofte være mere passende.

'Andet pænt tøj' kan eksempelvis dække over mørke jeans, en skjorte og en pæn pullover.

Skal du besøge en mellemstor virksomhed, og er du i tvivl, om du skal hoppe i jakkesættet eller pulloveren? Så er en kombination måske løsningen for dig - et par mørke jeans, en skjorte og en jakke.

Sløjf slipset

Mode er ikke noget, der kun eksisterer i damebladene. Moden har for længst sneget sig ind i kanalen.

"Man går eksempelvis ikke med slips i dag, medmindre man skal til et specielt arrangement. Det stoppede man med for to-tre år siden. Inden da havde vi en lang periode, hvor man altid gik med slips," fortæller Peder Hvejsel og fortsætter:

"En sælger har jo heller ikke nødvendigvis jakkesæt på i dag. Andet pænt tøj som en pæn pullover er ret udbredt."

Strygejern og dresscode

Tag strygejernet frem

Inden du forsøger at finde din indre modeekspert, skal du lige have styr på det grundlæggende.

Alfa og omega i denne sammenhæng er at se soigneret ud.

"Det er vigtigt at være velklædt. Velsoigneret og pænt tøj signalerer troværdighed. Kommer du i krøllet tøj og en ustrøget skjorte, signalerer du måske, at du lige som dit tøj heller ikke vil behandle en ordre så omhyggeligt," siger Peder Hvejsel.

Du vigtigste er med andre ord, at din skjorte er ren og strøget, og at du selv i øvrigt ser soigneret ud.

Skæg er i øvrigt helt i orden. For tiden er den berømte 'five'o'clock-shadow' trendy - husk blot at trimme kanter og holde det kort, så det er tydeligt, at det er med vilje.

Gør dig selv og andre en tjeneste med dresscode

Den lille anvisning skal ikke ses som et snobbet tiltag - tværtimod er det en service til dig som gæst. Den sikrer dig mod at komme anstigende til et arrangement i det helt forkerte sæt tøj.

Det er naturligvis dresscode, vi taler om.

"Første gang jeg var i USA, skulle jeg til møde. Jeg tog 'begravelsestøjet' på, det vil sige det mørke, nålestribede jakkesæt. Manden, jeg skulle mødes med, kom i noget lignenede en hawaiiskjorte. Det var et totalt mismatch. Så føler begge parter sig dumme, det var helt mislykket," griner Peder Hvejsel.

Dresscode er i dag næsten et selvskrevet element i USA, og også i Europa har det efterhånden vundet indpas. Men i Danmark er den lille note stadig et rimeligt sjældent syn.

"Dresscode er en rigtig god service. Det ville være dejligt, hvis det var mere udbredt herhjemme, så ved man, hvad man skal rette sig efter," siger Peder Hvejsel.

Ifølge hans egne erfaringer er det for øvrigt lige så slemt at være 'underdressed' som 'overdressed'.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering