Artikel top billede

Nettets forgænger lukker i Frankrig

Det franske Minitel var engang mere populært end internettet. På lørdag lukker og slukker det.

Efter tre årtier lukker den franske online-tjeneste Minitel på lørdag. Det skriver New York Times. Det er for dyrt at vedligeholde tjenesten, og der er for få brugere.

Minitel er ikke så kendt uden for Frankrig, men det er ikke mange år siden, at tjenesten var mere populær end internet hos franskmændene. Minitel havde 16 millioner brugere i 2001, mens der kun var otte millioner internet-brugere i Frankrig.
 
Teknologien er 30 år gammel og bruger en særlig terminal, der blev lanceret helt tilbage i 1982. Her kunne man så sende elektronisk post, chatte og hente informationer fra forskellige indholdsudbydere. Minitel blev enormt populært. Faktisk så populært, at det forsinkede udbredelsen af internettet i Frankrig. For man havde jo allerede sit eget, nationale Minitel.
 
På et tidspunkt, da nettet stadig trådte sine barnesko, kunne man allerede foretage netbanking, hente rejseplaner, bestille billetter og finde de seneste aktiekurser med Minitel.
 
Det var en guldkalv for France Telecom, der omsatte milliarder med systemet for 10 år siden. Der blev udviklet nye og mere brugervenlige adgangsprogrammer, så man også kunne bruge tjenesten fra en almindelig Windows- eller Mac-computer, der kom software til mobile enheder og programmer som automatisk konverterede webindhold til Minitel.
 
Men alligevel var det kun et spørgsmål om tid, før det lukkede nationale system blev overhalet af det åbne internet. Ligesom amerikanske online-tjenester som Compuserve og AOL, der havde deres storhedstid i halvfemserne.
 
I 2001 forudsagde analytikere, at Minitel stadig havde to-fem år at leve i. Men der kom altså til at gå 10 år, inden France Telecom opgav at videreføre den tekstbaserede tjeneste.
 
Det menes, at der stadig er omkring 400.000 Minitel-brugere i Frankrig, og France Telecom havde i 2010 en omsætning på 200 mio. kr. på tjenesten, hvoraf 85 pct. blev sendt videre til indholdsudbyderne. Men det er altså ikke nok til at holde tjenesten kørende.

Den 30. juni er det altså helt slut. Mange af de gamle Minitel-tjenester er allerede forsvundet og flyttet over på nettet.

Det ser ud til, at Minitel får et blandet eftermæle. Kritikere mener, at Minitel er skyld i at Frankrig kom sent på nettet - og i stedet spildte en masse penge på at investere i et lukket system - men der er også mange fans, som fremhæver at Minitel fik franskmændene online og skabte en landsdækkende elektronisk informations-tjeneste.

Desuden er der mange berømte franske internet-iværksættere som Marc Simoncini, stifteren af dating-firmaet Meetic, og Xavier Niel, der står bag telefirmaet Iliad, som fik deres første erfaringer med computere ved at programmere til Minitel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere