Artikel top billede

De to A Gain-stiftere Frank Mortensen og Ulrik Roland bliver efter fusionen henholdsvis tredje- og sjettestørste enkeltaktionær i Inmeta Crayon-koncernen.

Fusion: A Gain tjener 50 gange mere end Crayon

Ifølge Inmeta Crayons norske hjemmeside er det Crayon, som overtager danske A Gain, men på det danske marked tjener A Gain næsten 50 gange så meget som Crayon.

Norske Inmeta Crayon har indgået en kontrakt om at købe samtlige aktier i den danske licensrådgiver A Gain. Det forventes, at den samlede danske virksomhed i 2012 vil nå en omsætning på 500 millioner kroner.

Crayon omsatte i Danmark ifølge koncernchef Jarl Øverby for cirka 125 millioner i 2011 og A Gain for omtrent 300 millioner, så i alt skal de to virksomheder øge omsætningen med 75 millioner kroner i 2012, hvilket Jarl Øverby bestemt mener, er "et realistisk mål".

Inmeta Crayon har cirka 500 ansatte, og virksomheden har udover hovedkvarter i Norge desuden repræsentationer i Sverige, Danmark og Tyskland. Sidste år nåede koncernen en omsætning på 1,7 milliarder kroner og EBITDA på 93,4 millioner kroner.

Herhjemme er A Gain, som har 40 ansatte og kontor i Silkeborg og København, en økonomisk sværvægter set i forhold til Crayon. I 2011 havde A Gain et resultat før skat på 15 millioner kroner, mens Crayon herhjemme måtte nøjes med et resultat før skat på beskedne 325.000 kroner.

Det bliver da også A Gains medstifter og administrerende direktør Frank Mortensen, som bliver chef for den samlede virksomhed, mens Crayons danske administrerende direktør Charlotte Schnack indgår i en ikke nærmere defineret rolle i selskabets direktion sammen med A Gains anden stifter og driftsdirektør, Ulrik Roland.

Internationale ambitioner

Frank Mortensen har internationale ambitioner, og han mener, at sammenlægningen af de to virksomheder giver "nogle enestående muligheder".

"Inmeta Crayon og A Gain deler værdier på medarbejder-, kunde- og partnersamarbejde. Begge virksomheder har udvist evne for at udvikle forretningen og markedspositionen over de seneste mange år. Efter at vi har skabt Danmarks førende licensrådgiver er det en unik mulighed for os, at kunne blive en forretnings- og ejermæssig vigtig del af rejsen mod at blive den førende på internationalt plan," udtaler Frank Mortensen, som forventer, at den samlede virksomhed også herhjemme kan udbygge sin markedsposition.

I øvrigt var Frank Mortensen allerede for halvandet år siden lun på tanken om at ekspandere ud over Danmarks grænser.

Hvor meget Inmeta Crayon betaler for A Gain oplyses ikke, men betalingen falder i Inmeta Crayon-aktier og efter overtagelsen bliver de to A Gain-stiftere Frank Mortensen og Ulrik Roland henholdsvis tredje- og sjettestørste enkeltaktionær i Inmeta Crayon-koncernen.

Den største aktionær i Inmeta Crayon er investeringsselskabet Norvestor, som ejer cirka 2/3 af selskabets aktier, fortæller koncernchef Jarl Øverby.

Styrket på fire områder

Efter fusionen vil den samlede danske virksomhed være væsentlig styrket indenfor følgende fire områder:

• Organisation og ledelse
• Kompetencer indenfor licensrådgivning og Software Asset Management
• Kundebase
• Økonomisk fundament

Virksomhederne investerer generelt stadig mere i software for at effektivisere processer og forretningsgange. Til al software hører der licenser, der som oftest er en veritabel jungle at finde rundt i.
At finde den bedste (og billigste) vej igennem licensjunglen er en kompleks affære, som de færreste klarer uden rådgivning fra firmaer som Crayon og A Gain.

"Vi har mange lighedspunkter og tænker ens om, hvordan kunderne kan få værdi ud af vores rådgivning. Timingen var rigtig for begge parter, og vi er helt enige om, hvordan vi med A Gains ressourcer og kompetencer kan videreudvikle virksomheden i Danmark og på koncernplan," siger koncernchef Jarl Øverby i Inmeta Crayon.

Inmeta Crayon er den fjerdestørste Microsoft licenspartner i Europa. Fusionen med A Gain medfører en markant styrkelse i det danske marked og er et solidt bidrag til at fastholde positionen som den ledende i Norden. Inmeta Crayon vil fortsætte med at fokusere på både organisk vækst og opkøb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering