Artikel top billede

Nyt serversystem fra HP benytter særlig processor

Hewlett-Packards nye serversystem benytter en særlig processor og kan udvides efter behov med moduler til forskellige opgaver.

Læs også:

Firmaer skruer drastisk ned for indløb af servere

Computerworld News Service: Hewlett-Packard annoncerede tirsdag et nyt strømbesparende serversystem ved navn Gemini, der bliver baseret på Intels kommende Atom-processor med kodenavnet Centerton.

Gemini udgør næste skridt i HP's plan om at lancere strømbesparende servere til datacentre til håndtering af webbaserede og offline analyseorienterede opgaver.

HP annoncerede i november sidste år serverplatformen Project Redstone, der bruger strømbesparende ARM-baserede processorer og som efter planen vil blive tilgængelig for udvalgte kunder at teste i første halvår 2012, det vil sige inden for den allernærmeste fremtid.

Serversystemet Gemini vil kunne udvides med server-kassetter med Intels strømbesparende Atom-processor Centerton til specifikke opgaver.

Tusindvis af Atom-processorer

Dette serversystem vil have plads til tusindvis af Atom-processorer per rack og vil kunne håndtere specifikke opgaver og samtidig bruge mindre strøm end servere med Intels Xeon-processorer, der bruges som standard i serversystemer.

Der kan tilsluttes forskellige kassetter med Atom-chip, afhængig af hvad der er behov for, fortæller Paul Santeler, der er vice president og general manager for Hewlett-Packards forretningsenhed Hyperscale, i et webcast.

Interessen i at bygge servere med en mængde strømbesparende processorer såsom Atom stiger, i takt med at erhvervslivet forsøger at reducere udgifterne til elforbruget.

Intels Atom-chip er i udgangspunktet designet til netbooks og andre strømbesparende bærbare, mens den kommende Centerton-chip er designet fra bunden af til brug i servere.

Chippen består af en processor med to kerner og har 64-bit adressering og funktioner til hardwarebaseret virtualisering og fejlkorrektion, så den er optimeret til serveropgaver. Centerton-chippen bruger seks watt.

Serversystemet Gemini er det næste skridt i Project Moonshot, hvilket er kodenavnet for HP's overordnede initiativ om udvikling af strømbesparende servere.

Intel og HP vil samarbejde om udviklingen af fremtidige Atom-chip til Gemini til specifikke formål, oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Gemini-servere vil udover chip fra Intel desuden indeholde ARM-baserede chip, oplyser Santeler.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Firmaer skruer drastisk ned for indløb af servere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere